Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

228 Maalerne og Portsrerne. Af disse vare Maalerne de over- ordnede Embedsmcend, som havde at paasee, at Korntrans- porterne ankom Uformindskede til Torvet og at Varerne vare forsvarlige. De flulde tillige notere den Prns, hvormed Kjsbmcendene begyndte, og affatte Sifter over Torvepriserne. De hævede en ikke ubetydelig Sportelafgift af hver Tynde Korn. — Portørerne, hvis Antal mt Udgjorde atten, havde at aflæsse, bære og igjen læsse Kornet paa Vognene. De vare forpligtede til i egen Person at Udsyre dette Arbejde, men de indskrænkede sig i Reglen til at hceve derers Sportler, medens Dagleiere, der havde ftuttet sig sammen i en Cor- poration, udførte Arbejdet. Disse Dagleiere løb Vognene impde, toge dem i Besiddelse og tillode ikke Kudskene selv at aflæsse Vognene. Selve Kornhandelen var snarere bleven mere end mindre indskrænket i Tidens Lpb. De gamle Bestemmelser, ctt Ba- gerne ikke maatte kjvbe Udover et vist Qvantum Korll, og at de ikke maatte indfinde sig paa Torvet om Sommeren før Kl. 11, om Vinteren før Kl. 12, at de frenmnede Kjsb- mænd selv flUlde være tilstede, at Forprang ikke nnaatte finde Sted, stode endnu ved Magt; men der var ! tommet nye Indskrænkninger til. Kornhandlerne maatte saaledes ikke gaae i Compagniskab med hinanden, og de funbe overhovedet ikke handle uden at have fetaet Bevilling og aflagt Ed. — KornUdfsrsel funbe ikke finde Sted, før Regjeringm havde tilladt det, og den blev forbubt, saasnart Hpsten ikke lovede godt, eller naar en Armee flulde underholdes i en vis Egn. Overtrædelse af Udsprselsforlmdet imber en Dyrtid straffedes med Galeierne, undertiden med Dyden. Fiskehandelen var mere fri, og der var gjort meget for at begnnstige de Fiskehandlere, som forsynede Parises Torv. De fendale Udsugelser, som Fiflehandleren tidligere havde været udsat for paa sin Vei fra Kysten til Torvet, fandt ikke mere Sted. Han havde Forkjvbsret i Havnen,