Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

229 og der blev ssrget for,, at Veien, han flulde befare, var i forsvarlig Stand. Hans Heste og Vogn maatte ikke sælges for Gjceld, og naar han vendte hjem fra Torvet havde han en Fragtmands Ret til at medtage Pakker og Personer. Saasnart han ankom til Torvet var hans Arbeide endt. Tolv Afladere læssede Kurvene af Vognen, talte og sorterede Fisken. Ti Salgsmceglere, som ikke maatte handle for egen Regning, forestod Salget og betalte Fistehandleren strax og contant. Raturligvris misbrugte ogsaa disse sorskjellige Bestillingsmænd deres Stilling til Udsugelse; det kunde ikke undgaaes. Viinhandelen var langt fra at være saa begunstiget • tvertimod saae det ud, som om man vilde giøre alt muligt for at forhindre Vinens Indførsel i Paris; i den Grad havde man mangfoldiggjort Toldafgifterne og andre Paalceg. Imellem Bercy og Paris maatte der sexten Gange betales for et Fad Viin, og naar det ankom i Havnen eller paa Torvet, flulde der igjen betales. Antallet af Maalere, Con- trollyrer. Dragere og lignende Bestillingsmænd beløb sig i Paris til 892, hvoraf de fleste vare anbragte Under de to sidste Krige. Forsvrigt var Viinhallen eller Viintorvet ordnet paa samme Maade som de andre Haller og Torve. Z een Retning var der foregaaet en Forbedring. Indtil 1656 havde Kjsbmanden maattet beholde Vinen ombord, indtil den blev solgt; men i det nævnte Aar opførte to Borgere en Viinballe, hvor Kjsbmanden imod en vis Afgift ogsaa kunde faae sin Viin oplagt. Ogsaa Qvcegtorvene fik deres endelige Ordning i det syttende Aarhundrede. Egentligt flulde Slaglerne kjybe ©renturerne i Paris, men de fandt deres Regning ved trods alle Forbud at gaae Prangerne imøbe indtil Poissy, og her blev da ogsaa under Henrik IV oprettet et Ovcegtorv for Creatlirer, som kom fra Normandiet. Under Colbert ind- rettedes et Ovcegtorv syd for Paris ved Sceaux for det