Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

230 Ovceg, som kom fra Becmce. Ogsaa ved Qvceghandelen ansattes eu Deel kongelige Embedsmcend, som i et Antal af hundrede forrettede en Slags Mceglertjeneste. LaUgsvcesenet bevaredes i alle sine Hovedtræk i hele det syltende Aarhundrede, og ihvorvel Tidens Tarv krævede ftørre Frihed paa dette Omraade, var man dog mere til- bpielig til at stramme Søllerne end til at flappe dem. Det syttende Aarhundrede flabte den store Bedrift og denne gjorde for sit Vedkommende nogle Undtagelser nødvendige; men de vare og vedbleve at vcere Undtagelser, medens Laugstvangen, der nu næsten var bleven en Spændetrpie for Samfundet, vedblev at vcere den egentlige Arbeidsregel. Den ved StatUterne fastsatte Læretid var nogæt kortere end i Middelalderen, men den var dog aldrig urnder tre, fire Aar, og ved enkelte Lang var den endog lotte Aar. Det Antal Læredrenge, en Mester maatte holde, vmr som tid- ligere, nemlig en eller to; men man vidste dog at omgaae denne Regel paa mange Maader. I Paris gjorde saaledes hittebørnene en Undtagelse; idet en Mester kunde have et Hittebarn som tredie Lærling. Mesterspnner gjorde nu som altid en Undtagelse. Z det Hele var Læredrengenes Stil- ling omtrent som i Middelalderen. Læredrengen skulde nu som tidligere ndrette Mesterens Byærinder, men denne Ret misbrilgte Mestrene ofte saaledes, at Drengene bleve gade- strygende Vagabonder; Loven maatte derfor tilsidst sætte en Stopper herpaa. Heller ikke i Svendenes Stilling var der foregaaet nogen væsentlig Forandring.. Fra den Tid af, da Mestrenes Egoisme faa godt som udelukkede alle fattige Svende fra