Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

231 Mesterflabs Erhvervelse, og saaledes havde skilt deres Sag fra Svendenes, optraadte disse altid mere eller mindre fjendtligt imod Mestrene. Svendene levede nu næsten altid udenfor Mesterens Huns og indfandt sig fun hos denne i Arbejdstiden, som i Reglen var tolv Timer dagligt og som kun afbrydes af Maaltiderne. Tog Svenden sig for lang Tid til sine Maaltider, kunde baade han og Vcertshuus- holderen blive straffet. Opsigelsesfristen var forfljelltg ved de forskjellige Laug, men i dem alle fastsat ved Loven baade for Mester og Svend. Z Reglen var den bestemt til otte Dage. Svendene maatte selvfølgelig slet ikke arbeide for egen Regning, men altid for en Mester. Fabriken stiller sig jo altid i et temmelig lyst Forhold til sine Arbejdere; men da Forholdet imellem Mester og Svend allerede var blevet meget løft, kan man ikke sige, at den store Bedrift i denne Retning forværrede Forholdet synderligt. Med den store Bedrift begyndte selvfølgelig Ar- bejdets Deling, om den end langtfra gjennemfsrtes saaledes som i vore Dages Fabrikker. I Van Robais Klædefabrik, hvori der arbeidede 1692 Mennesker, var Arbeidet deelt imellem mindst 13 eller 14 Klasser Arbeidere, der hver havde sit særskilte Slags Arbeide. Naar man bliver bekjendt med de Regler, der over- holdtes eller skulde overholdes paa den Tids Fabrikker i Frankrig, kan man ikke sige, at Arbejderens Stilling for- vcerredes ved Fabriklivet. Tager man saaledes Guldbrocade- fabrikken i St. Maur for sig, vare Reglerne folgende: Ar- beiderne, som skulde indfinde sig ved Daggry, begyndte Dagen med at vadske sig. Derefter gjorde de Korsets Tegn og forrettede deres Bpn. I ethvert af Værkstederne fandtes der Tjenere, som fire Gange ugentligt stalde reengjsre Lo- kalet og desuden som Bud bringe Væverne, hvad de be- høvede. Disse behsvede derfor aldrig at forlade deres Ar- beide for at hente eller syge noget I en aflaaset Skuffe