Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

232 havde Arbejderen alt, hvad han behsvede af Redskaber, Gltldtraad o. s. v. Under Arbeidet maatte der ikke hyres ugudelig, liderlig eller spottende Tale, og Overtrædelse heraf straffedes med Boder af fra tre til sex Livres. Den, der lagde Haand paa en Kammerat, blev strax ført for Dom- meren. Ingen Arbejder turde forlade sit Værksted, for at gaae ind i et andet, eller spadsere omkring i sit eget. En Tjener bragte ham, hvad han behpvede, og passede om Vin- teren Kakkelovnen. Kullene til denne betaltes af Arbeiderne i Fællesskab. — Kl. 12 lsd en Klokke, som kaldte Mrdeiderne til deres Middagsmaaltid; men Kl. 1 skulde de irudfinde sig igjen for at arbeide til Kl. 6, da Klokken atter lpd for at kalde dem til Aftensnmaltidet. Z Vintermaanederne ar- bejdedes der fra Kl. 7 til 10 Aften. Arbeiderne toge deres Middags- og Aftensmaaltid udenfor Fabriken; Mellem- maaltiderne, hvortil de havde en halv Time, afholdt de paa Fabriken. — En Arbeider, som udeblev blot en halv Dag fra Værkstedet, maatte bpde tre Livres. Alle Slags Udfleielser ogsaa udenfor Værkstedet paataltes strengt. Hver Lsverdag Mde Arbejderen betale sin Vært, som, hvis Betalingen udeblev, havde Ret til strax at sætte sig i Be- siddelse af hans Klæder og Møbler. Det er meget muligt, at disse Regler ikke cltid bleve overholdle meget npiagtigt; men de tjente dog til at danne en Modvægt imod de Vedtægter, som Svendclaugene gave sig selv. Disse SvendelaUg vare en stadig Kilde til Uorden og Optvier, og som oftest var Politiet afmægtigt ligeoverfor dem. Det var i det syttende AarhUndrede, at Sorbonnen fordpmte deres Optagelsesceremonier og Løfter, og nnar man saae hen til deres idelige Udfleielser, var denne Fordummelse ikke Ufortjent. Snart tvang de Mestrene til at forhyre Arbejdslønnen; snart Udelukkede de enhver Svend, som ikke var Medlem af deres Forening, fra Værkstedet. Z det Hele taget vare de Svende, som ikke vilde indtrcede i deres Lang