Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

233 eller Forening, Udsatte for alle Slags Mishandlinger. 1697 ophørte i Nærheden as Rouen tre til fire tusinde Svende at arbeide, forbi Mestrene havde taget nogle Udlændinge i Ar- beide. De lukkede Værkstederne, og uagtet alle Ailtoriteters Zndskriden hengik der en Maaned, inden de optoge Arbeidet igjen. Og saaledes gik det hele Frankrig over. Fra det Dieblik af, at Mestrenes Egoisme havde ubeluffet Svendene, navnlig alle de fattige Svende, fra Nydelsen af Lairgets Goder, forværrede Forholdet mellem Mestre og Svende sig Dag for Dag, og i det syttende Aarhundrede vare Arbejds- standsninger og de dermed forbunbne Optsier fuldt saa al- mindelige og alvorlige som i vore Dage. Med den store Bedrift, Fnbriksdriften, dannede der sig en Klasse Næringsdrivende, som vare meget forfljellige fra de almindelige Haandvcerksmestre. Disse Fabrikers Eiere eller Bestyrere, der korresponderede meb Ministre og under- handlede med Jntendanter, indtoge den samme Stilling i Industrien som Grossererne og de store Skibsrhedere i Handelsstanden; men i Sammenligning med Haandvcerks- mestrene Udgjorde de endnU et forsvindende Antal. Med Mesterstykket var der ikke foreganet nogen For- andring ; Forbringenle, man stillede, vare ligesaa urimelige som nogensinde. En Hattemagersvend fik saaledes leveret et Pund Uld og hvad han ellers behsvede, og flulde saa levere en fuldfærdig Hat, Udstyret med Flsiels Besætning og Fjer > alt sklllde han gjpre selv. Alle de mange sære Skikke og Afgifter, som ledsagede en Mesters Optagelse i Lauget, holdt sig endnu med ringe Forandringer. Enkelte Afgifter, som bestode i Rydder, Kager eller Sukkergodt, bleve afløste af en Pengeafgift. Overhovedet kunde Penge frikjpbe Haandvcerkeren for mange Forpligtelser, saaledes ogsaa for Mesterstykke. Z flere Lcmg kunde Per- soner, som aldrig havde staaet i Lære, kjpbe sig Mesterskab ved at betale dobbelt saa meget som dem, der gik den