Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

234 regelrette Vei. En slig Udbetaling var, nnar Alt kommer til Alt, maaskee baade den letteste og den billigste Maade at blive Mester paa. Disse Afgifter og Udgifter i Anled- ning af Mesterflabs Erhvervelse voxede stadigt og havde nu naaet en betydelig Hvide. Z lidet fordeelagtige Saug, som f. Ex. Foderalmagernes, beløb de sig til 300 Livres, medens de i andre androge 1000, ja endog 3000 Livres og derover. I Laug, hvor Mestrenes Antal var begrændset, maatte Aspiranten endda vente, indtil der blev et Mesterskab ledigt. Det kom jo i Særdeleshed an paa at holde Mestrenes An- tal indskrænket, og der blev paa den Tid skrevet Afhandlinger „om Midlerne til at forhindre Forpgelse af Mestrenes Antal." Nogle forefloge, ikke at optage nye Mestre i ti Aar; men Undertiden vare de Lcmg, soin havde vedtaget flige Jnd- skrcenkninger, de fyrste til at bryde dein, naar der nemlig i deres Pengenpd gjordes dem et godt Tilbud. — Naar den nye Mester havde betalt sine Afgifter, modtog han Mesterskabs- brevet og aflagde Ed paa at holde LaUgsartiklerme; men han kunde dog endnu ikke gjsre Brag af sine Rettigheder, fyr den kongelige Prokursr havde indregistreret hams Patent og bekræftet hans Udnævnelse; thi Kongemagten vilde nu o ære med i Alt. Kongerne vedbleve endnu som tidligere at Udstede Mester- patenter, undertiden font Belønninger, hvad dog kun sjeldnere var Tilfældet. Det Almindelige var, at der i Anledning af Fpdsler og Vielser i den kongelige Familie udgik Patenter i Masse, som Saugeue da maatte kjpbe. LaUgene værgede sig faa godt de kande. Undertiden skyndte de sig at ud- ncevne en Deel Mestre, der havde gjort Mesterstykke, for at have Lauget ftlldtalligt, Undertiden lagde de simpelthen Pa- tenterne til Side, indtil de bleve saa mange og saa gamle, at Kongen maatte sætte dem ud as Kraft. De vare en stadig Kilde til • Strid mellem Langene og Kongemagten. For at blive Mester ifølge kongeligt Patent ud krævedes jo