Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

235 hverken Lcereaar eller Mesterstykke saa lidt som de Udgifter, der fulgte hermed, men een Betingelse var nu bleven uom- gængelig npdvendig — Manden maatte være Katholik; thi endnu før Protestanterne bleve udelukkede fra visse hpiere Stillinger og Embeder, vare de blevne Udelilkkede fra alle kongelige Gimstbevnsninger. LaUgenes Organisation og Bestyrelse var endnu i deres Hovedtræk den samme som tidligere; men i Tidernes Søb havde der dannet sig stedse flere og flere Grader i Lauget. Der var Laug, i hvilke Mestrene vare beelte i ti Klasser foruden Enkerne. Foruden de gamle, yngre og yngste Mestre, var der forsijellige Klasser af fungerertbe eller forhenværende Bestillingsmcend, som i Forhold til deres Stilling udsvede ftørre eller mindre Indflydelse paa Langets Anliggender og node Fordele i Forhold hertil. Ethvert Avancement fra Klasse til Klasse kostede Penge. I ethvert Laug var der en stor Mængde Enker, der imod Betaling laante deres Navn og Rettighed til Svende. 1687 talte Guldsmedlauget foruden 99 Enker 300 Mestre, af hvilke dog iffun 253 ar- beidede for egen Regning. Af de pvrtge arbejdede nogle for andre Mestre, andre havde nedsat sig i Provindsbyer, medens ikke mindre end 26 slet ikke breve Haandteringen. Hver Haandtering holdt sig endnu som i Middelalderen helst til bestemte Gader og £) varierer; men alt eftersom Be- folkningen voxcde og spredte sig, maatte dog Haandvcerkerne følge efter dem. Arbeidsreglemenler vare, som alt bemærket, et Snpreliv for Industrien, da de aldrig kunde folge hurtigt nok meb Publikums Tarv og Fordringer. Da Bceverhatte saaledes vare meget dyre, fandt nogle Hattemagere paa at iblande andre Haar (Harehaar?), saa at de kunde sælge Hattene langt billigere. Af Publikum bleve disse Hatte meget efterspurgte, men da der herved gjordes Zndgreb i en vigtig