Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

279 Før en fri Concurrence imellem be Næringsdrivende bliver til virkeligt Gavn baade for disse og Samftmdet i det Hele, maa dette være mdtraadt i en meget fast, rolig og lovordnet Tilstand. I et raat barbarisk Samfund vil den frie Concurrence, saa langt fra at holde Balancen imellem Sælgernes Fordeel og Kjpberens Krav, priisgive hiin for ben fyrste Voldsmand, der er stærk nok til at plyndre ham, og lade denne blive et Offer for hans egen Uvidenhed. Laugsvcesenet har saaledes paa een Gang været Haand- vcerkets beskyttende Genius i Middelalderen og bibragt Fol- ket, det egentlige Folk de fyrste Begreber om Selvstyrelse. Og paa famine Tid skjenkede det den rige Haandvcerker Vær- digheder, den fattige Haandvcerker Understøttelse og Alle, de rige som de fattige, Kammeratskabets glade Fester, Optog og Sammenkomster. Kirken og Sauget var det, som i Middelalderen samlede Smaafolk og gav deres Liv Indhold og Interesse. Men Egoismen, som er Uadskillelig fra alt LaUgS- og Corporationsvcesen, antog især i Frankrig saa kæmpemæssige Dimensioner, at den bersvede SamfUndet mange af LcmgS- vcesenets bedste Frugter. Det var den, som krævede den urimeligt lange Læretid og som indskrænkede Lcerliugernes Antal. Det var den, som opfandt de kostbare Mesterstykker og som af Haandvcerkeren ligefra hans Optagelse som. Lær- ling til Erhvervelsen af Mesterskabet krævede Pengeoffre, som vare uoverkommelige for den fattige Haandvcerker — Alt, for at gjøre Tilgangen til Lauget saa vanskelig og besværlig som mulig for Enhver, som ikke var en Mesters Spn eller Slægtning. Denne Egoisme var ogsaa Skyld i, at Frank- rig selv i de gUnstigste Tider var oversvømmet af Tiggere, medens et forholdsviis ringe Antal Mestre forbeholdt sig Arbejdet og Fortjenesten. Det var den, der var Skyld i, at ikke blot den Fremmede og Svenden, som arbejdede for egen Regning, forfulgtes og straffedes paa del Ubarmhjertigste