Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

308 hurtige Udvikling bidrog ogsaa til at forøge Værdien as Landets væsentligste Produkter. , Havde man med Besin- dighed benyttet sig af alle disse gode Ting, oilde man have kunnet fortsætte ilden nogen Afbrydelse, men her som andet- steds kom SpecUlationen paa Afveie og overspændte Crediten, saa at den rnaatte briste. De sidste Aar af denne glimrende, men tillige vilde Periode endte med en Byggemani, der satte en uhyre Masse Mennesker i Bevægelse og Arbeide. Medens saaledes Kjsbstcedernes Befolkning fra 1850 til I860 steg 26,8 pCt., steg Bygningernes Assurancesum 95,4 pCt. Man tager aabenbart feil, naar man troer, at denne uhyre Tilvcext alene skyldes Befolkningens Bestræbelser efter at faae de ældre Bygningers Asstlrancesmn forhsiet, for derved at staffe sig Mere Laan i dem. (Sanfte vist voxede de gamle Bygningers Værdi Umaadeligt i denne Periode; men Assurancesummens mærkelige Tilvcext skyldtes dog fornemmelig Nybygninger, hvad Enhver, der p>aa den Tid var nøiere bekjendt med Kjsbstadforholdene, vil kumne bekræfte. I Skjelflpr steg Assurancesummen 148 pCt.„ i Nysted 122 pCt., i Hjsrring 171 pCt., i NykjMng p. M. 230 pCt. og i Grenaa 120 M.; denne Tilvcext skyldtes vnsselig tffun for en ringere Deel en Omtaxation af gamle Bygninger. Byggemanien indskrænkede sig forpvrigt ikke til Kjpbstcederne, den naaede ogsaa ud paa Landet om end i mindre Grad. Saa kom Krisen og satte en Stopper paa den vilde Speculation. I det næste Tiaar steg Kjsbstcedernes Assu- rancesum ikkUN 12,3 pCt. Den nye Næringslov var ganske vist ikke Kjsbstcederne gnnstig, men man kan heller ikke skrive al Kjsbstadelendigheden paa dens Regning. Havde ikke flere Kjsbstceder saa Uforsvarligt misbrugt Crediten, vilde hverken Handelskrisen eller Næringsloven have ramt dem saa Haardt. Den fyrste kjendelige Virkning af Nærings- loven var den, at en heel Deel Smaahaandvcerkere og Smaahandlende, som ikke ved fast Eiendom vare bundne til