Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

309 Kjpbstcederne, nedsatte sig paa Landet, hvor de meget væsentligt bidroge til at formindske Byernes Opland, medens de, dersom de vare forblevne i Byerne, kun havde vceret lidet farlige Conmrrenter for de andre Næringsdrivende. De Tilbageblevne maatte nu med forringet Skatteevne bære de ved Udvandringen forsgede Byrder. Hvad Næringsloven i Forening med Pengekrisen Udrettede, sees bedst deraf, at medens Hovedpersonernes Antal i de ZndUstridrivendes Klasse paa Landet fra 1850 til 1855 sank fra 45564 tit 43103 altsaa 5,7 pCt., steg det fra 1855 til I860 fra 43103 til 48835 eller 13,3 pCt. Hvad de Handlendes Klasse an- gaaer, da steg Hovedpersonernes Antal paa Landet i Fem- aaret 1850—55 fra 1967 til 2385 eller 21,2 pCt., men i Femaaret 1855-60 fra 2385 til 4178 eller 75,2 pCt. Handelskrisen 1857 havde naturligviis til Følge, at en stor Mængde Bedrifter gik til Grunde og opløfte sig, hvad igjen bevirkede, at mange Medhjælpere ved alleHaand- teringer bleve ledige. Ikke saa faa af disse tyede tit Fattigvcesenet, medens dog vel det ftørre Antal spgte at hjælpe sig ved at arbeide paa egen Haand som Hoved- personer, hvad jo nu stod dem aabent. Paa Ruinerne af stprre Bedrifter dannede der sig nu en heel Deel mindre Bedrifter, og det saae i Førstningen ud, som om Nærings- friheden væsentligt kmi vilde have en Udstykning af Bedrifterne til Folge og saaledes begunstige den lille Capital paa den stores Bekostning. Der reiste sig i disse Aar baade i By og paa Land, dog meest paa dette, en urnaadelig Mængde Slnaabedrifter. Allerede før Krisen vare enkelte Smaa- haandteringer blevne stærkt overfyldte, navnlig var Antallet af Vcertshunsholdere, Traktprer o. l. i Kjsbstaden forøget med 82,2 pCt. i Tiaaret 1850—60, hvad vel nærmest skyldes det stærke Byggeri, som altid forøger Antallet af Værts- huse. MMetvangen var jo ogsaa hævet, og i mange Egne reiste sig Mplle ved Mvlle saavelsom Bagerier. Ogsaa