Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

310 Antallet af Smaabryggerier tiltog nu hurtigt paa Landet; ikke at tale om den Masse Hpkere, som etablerede sig overalt. Kort, hvorhen man vendte sig, modtog man Indtrykket af, at nn flUlde den lille, den ganfle lille Bedrift ret til at florere. Men lidt efter lidt bleve Tiderne bedre. Den saa stærkt rystede Credit reiste sig atter og med den Specu- lationen. Den store Capital og den store Bedrift indtoge deres tidligere Plads, og de bleve mere og mere Herre over Situationen, alt eftersom baade Penge og Arbeidskrcefter bleve rigeligere. Og begge Dele voxede raskt; navnlig begyndte nu iscer den tidligere Udstykning af Zorden at yttre sine Virkninger ved at forøge de lavere Klasser af Befolkningen hnrligt og betydeligt. Fra nu af var Veien , banet for Fabrikvirksomheden, som ogsaa tiltog i de paa- fplgende Aar, særligt ved Hjælp af Actieselskaber, som aabnede de smaa Capitaler Adgang til den store Bedrift. Men denne Tilvæxt af Fabrikkerne og lignende store Bedrifter formindskede ingenlunde Antallet af de smaa Bedrister. Tvertimod, Fabrikvirksomheden og den store Bedrift kræver en stor Arbejderbefolkning, og overalt hvor der findes en stor Arbeiderbefolkniilg, reiser der sig ogsaa, som oftest i Overtal, en vældig Skare ganfle smaa Detaillister og ligesaa smaa Haandværkere. Det er den middelstore Bedrift, der trykkes rneest Under den sorhaandenvcerende Bevægelse; thi den trykkes baade fraoven af den store og sraneden af den lille Bedrift. Den fyrste ststtes mægtigt af Crediten, den sidste har sit bedste Rygstød i de Fattige og i Fattigvcesenet. Man gjør sig vist neppe skyldig i en Miskjendelse af Tidens hele indnstrielle Bevægelse, naar man antager, at de middelstore Bedrifter ere iscerd med at oplyse fig i et mindre Antal meget store og et Uhyre Antal ganske smaa Bedrifter, og denne Oplysning truer Samfimdet med store Farer. Samstrndet flifter hverken Væsen eller Vane, fordi