Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
380
alle Landes Fabrikater, taler ikke herimod. Den Slags
Gjenstande, som hovedsagelig ere beregnede iaa de rigere
Samfundsklasser, afgive ikke nogen Maalestok or Gjennem-
snitsdygtigheden; dem vil en overdaadig Tid eltid have til
sin Raadighed. Desuden arbeide vi ogsaa pla dette Om-
raade med det ældre Samfunds Kræfter. Vist er det
Under alle Omstændigheder, at det ikke er vrd at arbeide
for de Faa, men ved at arbeide for Folkets store Masse,
at en Industri bliver mægtig og rig, og derfor M Gjennem-
snitsdygtigheden saa meget at sige; den lader ig ikke opveie
af et ringe Antal Udmærkede Arbejdere og ei Uoverskuelig
Skare Fuskere.
Alle dem, vi her have nævnt, hyre med ti Samfundets
Arbejdere, hvad jo Enhver gjpr, som udelrtkende er hen-
viist til at leve af et for Samfundet npdverdigt Arbeide.
Z daglig Tale regnes de ikke med; men hvem x det egentlig
man til daglig Brug medregner? Dem og dem alene, som
kunne og ville gjsreStrike og som ere altfor villige til
for deres egen virkelige eller indbildte Fordeels Skyld at
sætte det hele Samfunds Ve og Vel pan Spikl Heller
ikke maa man troe, at disse, som vi i daglig Tale stemple
som Arbejdere, ere villige til i hine Klasser at see Menne-
sker, som i alt Væsentligt dele Kaar med dem, kun med
den Forskjel, at de i Virkeligheden ofte ere langt haardere
trængte og trykkede. Det er saa langt derfra, at de i deres
Forblindelse fyrst og fremmest kaste deres Had paa disse
Klasser. Det er jo en gammel Erfaring, at de lavere
Klasser, naar de mene sig forurettede, altid fyrst vende sig
imod dem, der staae nærmest over dein, og som de derfor
komme meest i Beryring med. De ere altfor tilbøjelige til
at neie sig dybt i Stpvet for den rige Mand; hvor de see
rigtigt mange Penge, vise de gjerne altid ZErbydighed, saa
længe Samstmdet gaaer sin jevne Gang og Lpsenet til
almindelig Plyndring ikke enbnu er givet; thi saa syge de