Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
393
Credit kan hæve sig i sorholdsviis kort Tid; medens Fslgerne
af Misbrug af Zorden kun meget vanfleligt og altid kun
uhyre langsomt lade sig hæve og fjerne. I et sortrinsviis
agerdyrkende Land som vort vil desuden Jordejendommenes
Fordeling, Brug og Behandling i mange, vel de fleste Til-
fælde være det Bestemmende og Afgjsrende for Folkets hele
sociale Stilling og Velvære. For at tage et Exempel, er
det jo bekjendt nok, at den indUstrielle Virksomhed fortærer
Mennesker saa hurtigt, at Byerne, Industriens Hovedsæde,
snart vilde uddpe, dersom de ikke ideligt fik en stærk Und-
sætning af Mennefler fra Land og Landbrug. Hvor stærk
denne Vandring fra Land til By er, sees bedst, naar man
veed, at af Kjøbenhavns og Kjsbstcedernes Befolkning vare
1870 henholdsviis ikkUn 54,4 og 56,6 M. fødte i Kjchen-
havn og Kjsbstcederne, medens 93,4 pCt. af Landdistrikternes
Befolkning vare fødte i disse. Af Kjøbenhavns og Kjvb-
stcedernes Befolkning var henholdsviis 21,5 og 34,0 pCt.
fpdte paa Landet;. medens Landdistrikterne fra Kjsbenhavn
kun havde modtaget 1,8, fra Købstæderne 2,2 pCt. af deres
Befolkning. Naar man veed det, kan man ogsaa sige sig
selv, at Industrien i en meget hpi Grad er afhængig af det
Tilskud af Mennesker, Landbruget vil asstaae det. Faaer den
for saa Mennefler, vil den sygne hen, fordi Daglpnnen
bliver for hsi, dersom den ellers ikke kan og vil hente sit
Behov fra Udlandet; faaer den for mange, vil den synkende
Daglpn let friste den til at Udfleie. Den ftørre og mindre
Indvandring fra Landet hidrører igjen hovedsagelig fra den
større eller mindre Udstykning af Zorden. Saa længe vi
have et velstaaende Agerbrug, have vi i dette en saa sikker
Reserve, at vi med en vis Ro kimne imsdesee selv meget
alvorlige Kriser i den mercantile og indUstrielle Verden; men
er vort AgerbrUg fyrst forarmet, vil Folket i sin Heelhed
blive forarmet. Fra hvad Side vi end ville betragte vor
Zord, maae vi vist indrsmnie, at der skyldes den andre og