Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
393 Credit kan hæve sig i sorholdsviis kort Tid; medens Fslgerne af Misbrug af Zorden kun meget vanfleligt og altid kun uhyre langsomt lade sig hæve og fjerne. I et sortrinsviis agerdyrkende Land som vort vil desuden Jordejendommenes Fordeling, Brug og Behandling i mange, vel de fleste Til- fælde være det Bestemmende og Afgjsrende for Folkets hele sociale Stilling og Velvære. For at tage et Exempel, er det jo bekjendt nok, at den indUstrielle Virksomhed fortærer Mennesker saa hurtigt, at Byerne, Industriens Hovedsæde, snart vilde uddpe, dersom de ikke ideligt fik en stærk Und- sætning af Mennefler fra Land og Landbrug. Hvor stærk denne Vandring fra Land til By er, sees bedst, naar man veed, at af Kjøbenhavns og Kjsbstcedernes Befolkning vare 1870 henholdsviis ikkUn 54,4 og 56,6 M. fødte i Kjchen- havn og Kjsbstcederne, medens 93,4 pCt. af Landdistrikternes Befolkning vare fødte i disse. Af Kjøbenhavns og Kjvb- stcedernes Befolkning var henholdsviis 21,5 og 34,0 pCt. fpdte paa Landet;. medens Landdistrikterne fra Kjsbenhavn kun havde modtaget 1,8, fra Købstæderne 2,2 pCt. af deres Befolkning. Naar man veed det, kan man ogsaa sige sig selv, at Industrien i en meget hpi Grad er afhængig af det Tilskud af Mennesker, Landbruget vil asstaae det. Faaer den for saa Mennefler, vil den sygne hen, fordi Daglpnnen bliver for hsi, dersom den ellers ikke kan og vil hente sit Behov fra Udlandet; faaer den for mange, vil den synkende Daglpn let friste den til at Udfleie. Den ftørre og mindre Indvandring fra Landet hidrører igjen hovedsagelig fra den større eller mindre Udstykning af Zorden. Saa længe vi have et velstaaende Agerbrug, have vi i dette en saa sikker Reserve, at vi med en vis Ro kimne imsdesee selv meget alvorlige Kriser i den mercantile og indUstrielle Verden; men er vort AgerbrUg fyrst forarmet, vil Folket i sin Heelhed blive forarmet. Fra hvad Side vi end ville betragte vor Zord, maae vi vist indrsmnie, at der skyldes den andre og