Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

397 det praktiske Liv og særligt LandbrUget i flige faste Regler. Hovedsagen var, man vilde paa hiin Tid have noget Nyt, som flet ikke lignede det Gamle. Aristokrater, stort Landbrng og Forpagtning eller Fæste, og Demokrater, lille Landbrug og Selveiendom, meente man, hørte sammen i to skarpt adskilte, hver for sig uoplsselige Grilpper. Disse Theorier og Paastande, som i Virkeligheden skyldes RevolUtionen og det revolutionære Demokrati, have holdt sig og havt deres nærmeste Forsvarere blandt Lighedsdemokratiets politiske Forkæmpere, vel ogsaa blandt de Statsoekonomer, der stode disse nær. De egentlige Agronomer som f. Ex. Leon de Lavergne have aldrig kæmpet for flige almindelige Paastande. Z Frankrig er Passy optraadt som en ivrig Forsvarer af Udstykningen og den lille Selveiendom; men Passy er ikke nær saa bekjendt som Stuart Mill, der har lagt det tungeste Lod i Vcegtskaalen til Fordeel for det lille SelveierbrUg. Passy vides ikke at besidde nogen praktift Indsigt i Land- , brug; at Stnart Mill ikke besad nogen saadan, er vist. Han synes ogsaa i Hovedsagen at ftøtte sig til Passp. Det er Stuart Mill, der i England og hele den vorige Verden har skaffet det lille Selveierbrug saa mange Talsmænd, som have flyttet sig til hans Ravns Berømmelse. Stuart Mill var aldrig nogen praktisk Mand, men i dette Spprgsmaal har han ovenikjsbet mist en til Upaalidelighed gaaende Unsiagtighed. Flandern var hans bedste Kort paa Haanden, hvad dette Spsrgsmaal angaaer, og netop med Hensyn hertil maa det være os tilladt at hensætte en lille Artikel af William Mure fra „Journal of the statistical society of London" Martsheftet 1870 S. 148. „En i hpieste Grad falsk Opfattelse af den saa meget priste lille Bedrift har gjort sig gjceldende i England, en Opfattelse, som har vundet forøget Vcegt ved den Vildfarelse, hvori StUart Mill og andre Forfattere ere faldne, naar de fremstille den flanderfle Bonde som Exempel paa den lille