Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

431 andre Ord, medens disse Foreninger have udvidet sig anseligt i Kjybenhavn, og ikke fact ganske lidt i Købstæderne, er deres Gennemsnitsstørrelse paa Landet næsten forbleven den samme; i Gjennemsnit talte Selvhjcelpforeningerne paa Landet 1867 81 Dtedlemmer, 1871 talte de 94 Medlemmer. Dette er ikke feta uvæsentligt, naar Talen er om Tilstrcekkelig- heden af Frivillighed i denne Retning. Foreningernes Antal er, som man seer, voxet meget betydeligt paa Laudet, men overalt, hvor slige Foreninger oprettes, iagttager man det Samme, nemlig, at det kun er den mere velstaaende Deel as Arbeidsklassen, særlig Huusmcend, som tiltræde Foreningen, medens Tyendet og Jndsidderklassen for største Delen holoer sig tilbage. Den Deel altsaa, som mindst trænger til slige Foreninger og som ogsaa uden dem veed at hjælpe sig selv, er forstandig nok til at indsee, hvad der mildes ved flige Forellinger, medens de, der meest trænge til dem, holde sig tilbage og foretrække at tye til Fattigvæsenet. Aten selve Antallet af Sygekasser er endnu meget ringe paa Landet; ikke engang hver tredie Pastoral har en saadan. Betragter man selve Medlemsantallet, 27128, faa er det saare ringe, naar man veed, at den Klasse, som disse foreninger skulde komme til Gode, tceller mindst ti Gange saa mange, selv naar man knn medregner Mand og Kone og holder Børnene og hele Tyendeklassen Udenfor Beregningen. Sagen er, at Sygekasserne og lignende Selvhjcelpsforeninger ikke kunne concurrere med Fattigvcesenet, son: ikke fordrer Pengevederlag for, hvad det yder. Hvorfor skalle vi bidrage til saadanne Foreninger, naar Sognet baade kan og skal yde os, hvad vi trænge til, lyder det ganske almindeligt fra den store Arbejderbefolkning. Frivilligheden vil maaskee være tilstrækkelig ril, at man i hvert Pastorat faner oprettet en Sygekasse, men den vil ikke formane den store Masse til at trcede ind i dem. Nærværende Forfatter, som vel var den Første, der