Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

439 Grunde til at baade Gaardmcendene og deres Arbeidere holde fast ved denne Skik. Mon ikke Markarbeideren har en instinctsmcessig Følelse af, at han ved at modtage sin Søn halvt i Kost, halvt i Penge, faaer et sikkrere og mere uafviseligt Krav paa Understøttelse af Fattigvcesenet, medens Gaardrnanden netop ved denne Understøttelse eller Udsigten dertil mener at have et fastere Hold paa sin Arbeider? Hirusmanden, som faaer sin Kost hos Gaardmanden, kan med fuld Fsie paastaae, at han ikke for 50JZ)re om Dagen kan sode Kone og tre, fire Bprn, hvad Gaardmanden i Reglen ogsaa villigt inbrømmer og derfor henviser ham til Fattigvcesenet. Hvorom Alling er, der er Intet, der i den Grad som netop dette Forhold gjsr Markarbejderen afhængig af hans Arbejdsgiver og af Fattigvcesenet. Man nærer nu en næsten overdreven Rædsel for enhver Leiecontract, som i fjerneste Maade betinger Hoveriarbeide, idet man frygter for, at Arbejderen, ved at indgaae paa flig Hoveriforpligtelse, stal blive priisgiven Grundeierens Vilkaarlighed. Men man vil dog vanskeligt finde nogen frivilligt indgaaet Hoveri- forpligtelse, der i den Grad gjør Arbetderen afhængig af vedkonlmende Hmisbond, og hvad der er endnu værre, af Fattigvcesenet. Ikke desto mindre vilde maastee netop de Samme, som ivrigt forsvare det Indgreb i Contractsfriheden, som et Forbud imod Hoveri virkeligt er, vcere de Vold- somste til at bekæmpe et Forbud imod, at den gifteArbeider faner Kosten hos Arbeidsgiveren, som et forfærdeligt Indgreb i Contractsfriheden og den personlige Frihed. Z celdre Tider lsnnedes al den Slags Arbeide, som her er Tale om, med Naturalydelser — Siml, Korn, Vadmel, Lærred o. s. v. Selv i en temmelig nærliggende Tid har det i visse Egne været Skik, at f. Ex. Pigen fik visse Alen Vadmel, eller at hirn havde Ret til at holde et Faar for Uldens Skyld. Den Deel heraf, som har holdt sig længst, er Betalingen i Korn for Tærskningen. At vende tilbage