Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

450 vil snart nok lade sig stimle, naar Gaardmanden seer Htmsmands- og Jndsiddersvnnen stige opad ved Hjælp af sine Kundskaber. Men der vil kræves endnu større Offre, dersom ellers den fattige, begavede Dreng skal kunne hsste Fordeel heraf. Hver Landsby kan ikke have en hpiere Underviisnings- anstalt, og for den fattige Dagleier er det jo umuligt at holde en Ssn paa et fremmed Sted og dertil udstyre ham med de fornpdne Klæder. Men selv den fattigste, begavede Dreng 6ør Samfundet for sin egen Skyld — ikke blot af Hensyn til den demokratifte Ligestilling — tage sig af. Begavede Bprn, hvis Forceldre ikke evne det, bnrde derfor klædes og underholdes af Commmre og Stat, saa længe de for deres Underviisnings Skyld maatte opholde sig paa fremmed Sted. Bedst var det maaskee, om der ved vore høiere Undervisningsanstalter indrettedes Pensionater, hvor flige Connnnnens og Statens Skolebørn kunde under- holdes; thi til den private Speculation turbe disse Børn ikke betroes. Men vilde det ikke koste mange Penge? Zo vist vilde det det. Mm troer man, at en Mand kan bygge hele sit Huus om, uden at det koster ham Noget? Vi ville ogsaa have Raad til at udrede, hvad det koster, naar vi blot kunne flippe den Usalige Tanke, at SamfUndet er til for Industriens Skyld og ikke omvendt. Ethvert Udlceg i dette Diemed vil desuden give gode Renter. Men skal en saadan Reform blive til Noget, Udkræves der adskilligt Andet end Penge. Mærkeligt nok ere netop vore sidste Skolereformer gaaede i den modsatte Retning af den, som Tiden synes at kræve. Jstedetfor at gjpre den hpiere Underviisning mere tilgængelig, har man isoleret ben og gjort Adgangen og Benyttelsen saa besværlig som muligt. Skylden laa vel ikke fnldt saa meget i Loven, som i den Maade, hvorpaa den førtes ud i Livet. Paa samme Tid forhviede man Skolepengene, istedetfor, som man bUrde, at nedsætte dem. Man synes i det Hele ikke at