Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

449 Disse Standsfloler ere skarpere adflilte fra hinanden, end Stænderne nogensinde have været det. De arbeide Uaf- hængigt af hinanden, og den ene kan aldrig i sin nilvcerende Skikkelse blive Forudsætning for eller Indledning, Be- gyndelse til den anden. Overgang fra den ene til den anden kan ikke foregaae Uden betydeligt Tab af den Tid, som hidtil er brugt, hvad tildeels følger af, at hver for sig sknlde give noget Heelt og Afsluttet. Men med Stænderne maa ogsaa Standsflolen falde, dersom ellers Samfnndet flal udvikle sig paa en snnd og forstandig Maade. Faren for det nye Samfund bestaaer, som ofte nok bemærket, deri, at det paa Middelstandens Bekostning truer med at oplpse sig i en faatallig Rigmandsklasse og tallps Skare Smaafolk. For at naae derhen, have vi vel ikke sprængt det gamle Sam- fimb. Skal der være nogen sund Mening i det nye Sam- fund, saa maa det tilstede en jevn, Uhindret Opadstigen fra Nederst til Dverst. Det gamle Samfimds Stands- afstande, som vare vanflelige nok at overskride, maae ikke afløses af en enkelt dyb Klpft, en uoverstigelig Afgrund, som skiller imellem nogle faa Rige og en myldrende Sværm Fattige. Til en saadan Samfundstilstand maa allermindst Skolen bidrage. Skal en jevn Opadstigen være mulig i Livet, maa den ogsaa vcere det i Skolen; Standsflolen maa falde. Vort hele Skolevæsen maa vcere saaledes ordnet, at der er en naturlig og let Overgang fra den lavere til den hylere Skole, uden at dog den fyrste berpves Charakteren as Heelhed og Afflitttethed. Men flal dette vcere mere end et blot Mundsveir, flal ogsaa selv den Fattigste kunne hsste Gavn heraf, maa Skolen fra Nederst til Dverst vcere Friskole. Det er sagt ogsaa ved en tidligere Leilighed af nærværende Forfatter, at Bonden ikke flatter synderligt, hvad han kan have uden at betale derfor, og det er sandt; men denne Særhed er dog ikke stærkere, end at den lader sig overvinde af Udsigten tit materiel Fordeel, og en saadan 29