Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

448 at det for hans Syn ikke er tilstrækkeligt, at han oplæres i det, som hidtil er forstaaet ved Bondegjerning. Gaard- mandsklassens Bevaring er as en saa Uhyre Betydning for Folk og Land, at der kan offres meget for at hceve den ogsaa i Indsigt og Dannelse til den Middelstands Stilling, uben hvilken dens Bevarelse bliver umulig. Bondestanden maa snart syle Savnet af en bedre Skoleandervnsning, og dette Savn maa afhjælpes. Det nye Samfund fordrer, om ikke en heel ny Skole saa dog en ny Ordning af Skolen og Undervnsningen. Det var som det barde være, at et Samfund med skarpt adskilte Stænder havde, hvad man vel kan kalde Standsskoler. Paa Landet var og er Almueskolen en Bondeskole, en Skole for den hele Bondestands Bsrn, uden Hensyn til om Forældrene ere Gaardfolk eller Fattiglemmer. Z Købstæderne, navnlig de mindre, lod man sig nyre med den saakaldte Borgerskole, der vel nærmest svarede tit Almue- flolen paa Landet, og som ssgtes af Arbeidskllassens og Haandvcerkernes Bsrn, medens Embedsmcendene it de Kjsb- stceder, hvor der ikke vare Latinskoler, maatte sprge for deres Bsrn ved private Lærere eller sende dem ud af Hilset til Hovedstaden eller til Byer, hvor der fandtes Latinskoler. Zkklln i Hovedstaden og nogle ftørre Kjsbstceder fandtes nogle Mellemstoler, der hovedsagelig besagtes af Bsrn, der vare bestemte for Handelen eller stalde indtræde som Contorister paa de kongelige og private Contorer. De rigere og fornemmere Familier vare henviste til Latinskolen eller til de militaire Academier. Naar man nndtager, at de saakaldte Realskoler have aflsst ovennævnte Mellemfloler og have udvidet deres Underviisningsomraade, hvad jo AlmUeskolen ogsaa tilstræber, samt at Militairacademierne ere forsvundne paa et lille Fragment ncer, saa er Ordningen i det Væsentlige den samme som tidligere; vi have bevaret Standsskolen, uagtet vi have ftøifet alle Standsskranker.