Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

468 Betingelse for Haandvcerkeren af lignende Beskaffenhed. Den Letsindighed, hvormed nutildags ganske unge Mennester etablere sig, gjør yderligere en saadan Indskrænkning tilraadelig. Vilde det være urimeligt eller Ubilligt, at fordre lig- nende Bestemmelser — Lærlingenes Anbringelse med bindende Contract, Svendeprøve. o. s. v. — med Hensyn til den vordende Handelsmand? Vi troe det ikke. Det er ingenlUnde uvæsentligt, at Handelslærlingen sikkres en for- svarlig Behandling og Oplcerelse, og der er ikke nogen Ubillighed i at fordre en Fagprøve, naar bemie ikke stiller Urimelige Fordringer. Det er overhovedet ikke slige Prøver i og for sig, som vække Misnvie; det er de urimelige Fordringer, som Samfundet stundom har stillet ved disse Prsver. Hverken Dannelsesprpver eller Fagprøver ere ulillige, naar de holdes indenfor rimelige Grcendser, og bliver )er Sporgs- maal, om hvilke Prsver Samfnndet bedst kan uldvcere, saa mene vi rigtignok, at Dannelsesprsverne sncrere kunne undværes end Fagprøverne. Tilsynet med Lærlingenes forsvarlige Behandling ogOp- lærelse bør være det fyrste Baand, der knytter Medlemnlerne af de enkelte Laug sammen. I dette Tilsyn bør baade Mestre og Svende deeltage; det 6ør vcere et Laugsombud, som Ingen uden skjcellig Grund flal kunne vise fra sig og vel ikke vil vise fra sig. Det, at slutte sig familien og arbeide sammen, falder for skikkelige Mennesker saa naturligt, at de kvn behsve Fællesskab paa et eneste Omraade for yderligere at nærme sig hinanden og virke i Fællesskab. Det Unaturlige og Uhyggelige er netop, at hver gaaer sin Bei uden at bekymre sig om Andre end sig selv. Langet kan derfor ansees for gjenoprettet fra det Dieblik af, at Mestre og Svende gjsres solidarisk ansvarlige for Lærlingenes Behandling og Oplcerelse, altsaa i Hovedsagen gjpres an- svarlige for Haandvcerkets Fremtid; thi hvad der stal ud- rettes i Fremtiden, beroer jo væsentligt paa ben opvoxende Slægt, hvilken saa den Arv er, den har modtaget fra