Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
483 os met), og hvis Bevarelse maa ansees for saa vigtig for Samfundet. Denne Deel af de Handlende indtager vel endogsaa fyrste Plads i Middelstanden, idetmindste sætter den sig selv ikke saa lidet hylere end Haandværkerne. Grunden hertil maa vel spges i den Omstændighed, at saa mange af disse Handlende indtage en Stilling imellem den store og den lille Handel og derfor i Alt, hvad ber angaaer Huusholdning og Levemaade, mere efterligne Grossererne end Detaillisterne. Desuden har Detailhandelen baade i Kjvbenhavn og Provindserne, if ær dog i de sidste, i den sidste Menneskealder antaget et vist flint og fornemt Sving, der selvfølgelig gjør baade Principal og Commis til langt finere Folk end Mester og Svend. Naar man erindrer sig de smaa og lidet hyggelige Boder, hvor nogle af vore solideste Formuer ere samlede, har man sandelig Grund nok til at forbauses over de pragtfulde Butikker med Speilglas- ruder og blendende Gasbelysning, som nu ansees for aldeles nødvendige. I Boden stod den Gang saa at sige altid Kjsbmanden selv, ofte med en fibtet Kafljet paa Hovedet og Træsko paa Fødderne. Ofte stod han der alene; thi Krambodkarlen, som Svenden tidligere hed, soer frem og tilbage imellem Gaard og Pakhuus og gjorde i Virkeligheden ogsaa Karletjeneste. Nu, da Kjybmanden er flyttet ind i sit glimreilde Glaspalads, er Krambodkarlen forvandlet til Svend, fy, ner til Betjent eller rettere til Commis, Betjent er enbtiu for simpel en Titel. Fyren selv er jo undergaaet en tilsvarende Metamorphose; fra Krambodkarl er han jo bleven en moderne Zmlker, der i Dragt og Manerer ester- ligner Aristokratiet. Hvor kan'man forlange, at saadanne fine Herrer Mlle omgaaes jevne Mestre og Svende som Zevnbyrdige? Vist et det, at den ene vurderer sig selv og sin Stilling meget for hvit, den anden meget for lavt — ganske rigtigt, Iimkerklceder og Chanipagne ere jo langt 31*