Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
482
Offentlige ikke er umuligt at forflasfe sig denne Sikkerhed.
Een af Grundene, og vel Hovedgrnnden til, at Administra-
tionen paa saa mange Omraader bevæger sig med Usikkerhed
og er ude af Stand til at øve den behørige Control og
Critik, er den, at den overordnede Administration altfor
meget og altfor hyppigt i sin egen Midte savner den nød-
vendige Sag- og Fagkundskab og derfor faet ofte maa tye
snart til een snart til en anden Ra ad giv er eller, naar det
kniber, nedsætte en Commission. Det hele Samfundsliv er
efterhaanden blevet et altfor indviklet Maskineri, til at det
kan styres og ledes alene efter juridiske Formler, om end
vedkommende Overordnede nok saa meget er udstyret med
praktisk Sands. For nutildags at kunne administrere, er
det nødvendigt at have til sin Raadighed en umaabdig
Masse speciel Sagkundskab. AgerbrUg, Industri, Handel
og Technik bllrde hver have sit særegne Departement,
sammensat i Hovedsagen af Fagmcend. Den jnridiske Ind-
sigt burde selvfølgeligt ikke være udelukket herrsra, og det
behøves heller ikke. En anden Ting er ligeesaa vigtig,
nemlig den, at disse Departementer, som jo for en stor
Deel tillige blive tilsynshavende, udsyre deres Tilsynshverv
med ubøielig Strenghed og ikke ere bange for at møde ved
Delegerede paa Stedet. Hvad nu specielt Zernballers
Anlæg og Drift angaaer, da bør de ogsaa af en anden
Grund formeentlig gaae over i Administrationens Hænder;
thi skeer ikke det, vil vort Jernbanenet altfor meget komme
til at bære Tilfældighedens sletteste og kostbareste Mærker.
Hvor Talen er om Middelklassernes Vigtighed og Be-
tydning for Samfundet, kan man ikke'med Taushed forbigaae
Detailhandlerne; thi ihvorvel mange af disse leve i saa
smaa og fortrykte Kaar, at de ikke hvad Midler angaaer
paa nogen Maade staae over den Arbejderklasse, der er
deres egentlige Kunde, saa hore om ikke de fleste, saa dog
de ftørre Detaillister til den Middelklasse, vi her beskjeftige