Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
481
beløber sig til utrolige Summer. Man kan vel nok anføre
Exempler paa Baner, som ere anlagte billigt af Private,
naar man fim spørger om Anlcegscapital pr. Mil; men
benne Billighed har ikke meget at sige, naar det dog maa
indrømmes, ar de famine Baner, dersom de vare bievne an-
lagte af det Offentlige, vilde have kunnet Undvære den og
den kostbare Stationsbygning, saa og saa mange tusinde
Favne Spor o. s. v. o. s. v., og det saa ovenikjsbet ikke
engang kan benegtes, at den hele Linie er forfeilet og ikkun
bleven til ved et slet Cornpromis imellem modstridende
stedlige Interesser eller imellem rivaliserende Actieselskaber.
Den er der nu engang og vil maaskee for stedse være en
Hindring for en hensigtsmæssig Banes Anlæg. Men fuldt
saa meget have de sorskjellige Lande tabt ved den storartede
Svindel og de utallige mindre Bedragerier, som nutildags
synes uadskillelige fra Actieforetagender. Salg af Conces-
sioner, mærkelige Licitationer og ligesaa mærkelige Leverancer
hyre med til den Slags Foretagender og lade sig kirn forklare
af et vidtforgrenet Bestikkelsessystem. Det tør vist ikke be-
negtes, at der fra bette Actievcesen er udgaaet en Smitte,
som breder sig mere og mere. For at nævne et Exempel,
skulle Forflag til store communale Foretagender i Udlandet have
gode Udsigter til at blive approberede af vedkommende Byraad,
naar paagjceldende Comnmnes store Leverandeurer kunne
gjøre sig Haab om at vinde ved dem, i modsat Fald er
deres Skjebne meget usikker; thi Udsigten til slig Gevinst
bliver mere og mere det Bestemmende. Men, vil man ind-
vende, her i Landet kjender man dog ikke meget til den
Slags Uredelighed. Hvor meget eller lidet vi kjende til
den, skal jeg lade være Usagt, men den kjendes. Er man
da sikker paa at undgaae Uredeligheden, naar det Offentlige
overtager slige store Foretagender som Iernbaneanlceg og
deres Drift? Spsrgsmaalet er ikke ganske uberettiget, men
det kan dog formeentlig besvares derhen, at det for det
31