Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
481 beløber sig til utrolige Summer. Man kan vel nok anføre Exempler paa Baner, som ere anlagte billigt af Private, naar man fim spørger om Anlcegscapital pr. Mil; men benne Billighed har ikke meget at sige, naar det dog maa indrømmes, ar de famine Baner, dersom de vare bievne an- lagte af det Offentlige, vilde have kunnet Undvære den og den kostbare Stationsbygning, saa og saa mange tusinde Favne Spor o. s. v. o. s. v., og det saa ovenikjsbet ikke engang kan benegtes, at den hele Linie er forfeilet og ikkun bleven til ved et slet Cornpromis imellem modstridende stedlige Interesser eller imellem rivaliserende Actieselskaber. Den er der nu engang og vil maaskee for stedse være en Hindring for en hensigtsmæssig Banes Anlæg. Men fuldt saa meget have de sorskjellige Lande tabt ved den storartede Svindel og de utallige mindre Bedragerier, som nutildags synes uadskillelige fra Actieforetagender. Salg af Conces- sioner, mærkelige Licitationer og ligesaa mærkelige Leverancer hyre med til den Slags Foretagender og lade sig kirn forklare af et vidtforgrenet Bestikkelsessystem. Det tør vist ikke be- negtes, at der fra bette Actievcesen er udgaaet en Smitte, som breder sig mere og mere. For at nævne et Exempel, skulle Forflag til store communale Foretagender i Udlandet have gode Udsigter til at blive approberede af vedkommende Byraad, naar paagjceldende Comnmnes store Leverandeurer kunne gjøre sig Haab om at vinde ved dem, i modsat Fald er deres Skjebne meget usikker; thi Udsigten til slig Gevinst bliver mere og mere det Bestemmende. Men, vil man ind- vende, her i Landet kjender man dog ikke meget til den Slags Uredelighed. Hvor meget eller lidet vi kjende til den, skal jeg lade være Usagt, men den kjendes. Er man da sikker paa at undgaae Uredeligheden, naar det Offentlige overtager slige store Foretagender som Iernbaneanlceg og deres Drift? Spsrgsmaalet er ikke ganske uberettiget, men det kan dog formeentlig besvares derhen, at det for det 31