Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

38 Masse af Folket baade paa Landet og i Byerne; selv i Byerne vare de enkelte Borgere en Greves, en Biflops eller en Abbeds Undergivne, eftersom disse Herrer vare de egent- lige Grundejere og som saadanne i Besiddelse af en souverain Magt. Man maa dog betragte Land og By hver for sig, da der allerede tidligt udviklede sig væsentlige For- fljelligheder imellem begges Kaar. Paa Landet herskede Greve, Hertug og Baron som smaa Konger over alle dem, der befandt sig paa deres Grund, horden blev dreven af Livegne, som snart havde en større, snart en mindre Lod, og svin af denne Lod maatte svare en Deel Afgifter meest in natura og desforuden yde et meget Udstrakt Hoveri. Var den, som havde Huns eller Jord i Fæste, derimod en Haandvcerker, maatte han yde sin Afgift i Haandvcerksarbeide og i Neglen møde paa Herresædet og arbeide der, saa ofte som han tilsagdes. Undertiden kaldtes og betragtedes dette Haandvcerkerens Contractsforhold til Grundejere som Lehn og herpaa haves flere Exempler fra det 12te og 1 Stic Aarhundrede. Et as de mærkeligste er Tømmermanden Leobins Lehnsbrev, der begynder med de Drd: „Hic est Feodus Leobini carpentarii“ (Dette er Tømmermanden Leobins Lehn). Samme Leobin var Tømmer- mand for Biskopen af Chartres. Saa ofte det sorlangtes, skulde han møde hos Viskopen og arbeide paa Gaarden eller ved Biskopens Viinperse. Paa Gaarden havde han sit Værksted med det fornødne Vcerktyi, der blev vedligeholdt paa Liskopens Bekostning. Saa længe han arbejdede paa Gaarden, havde han fil Underhold der, ogsaa om Søndagen, og hver Aften fik han desuden to Hvedebrød og en halv Pcegel Viin. Desuden tilfaldt Spaanerne ham. Z Viiu- hsstens Tid maatte han Dag og Rat holde Vagt i Biskopens Viinkjcelder, men fik saa ogsaa et vist Qvantmn Dmer og en Portion syd Viin. Paa alle de store Festdage modtog han fire Hvedebrød og en Pægel Viin. Hvide Tirsdag erholdt