Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

39 han fire Hvedebrød, en Pægel Viin, en Hpne og et Stykke saltet Kjød, og saa ofte Biflopen opholdt sig i Chartres, havde han Ret til at spise ved Tyendets Bord, selv om han ikke havde Arbeide for Biskopen. Foruden alt dette modtog han aarligt en ikke Ubetydelig Pengelpn og svede tillige en vis Jurisdiktion over fine Laugsbrpdre paa det biskopelige Omraade, hvad ogsaa bragte ham en Deel Indtægter. Ligesom der var stor Forskjel paa de Lodder, som Herrernes Undergivne havde i Lehn eller Fæste, var der en tilsvarende Forskjel imellem deres Ydelser. Medens Brugere as de større Gaarde eller Lehn kun ydede deres Afgifter i personlig Krigstjeneste tilligemed een eller flere Svende, vare de smaa livegne Fæstere som oftest at betragte som en Slags Uge- dagstjenere, ligesom der ogsaa var dem, som foruben Hoveri maatte betale en Afgift i Korn, Wg, Hvns eller lignende Gjenstande. ' • Der var imidlertid saa liden Fasthed og saa megen Usikkerhed i alle Samfundsforhold, at det ikke saa sjældent hændtes, at en ftørre, mægtigere eller rigere Vasal vidste at gjøre sig uafhængig af sin oprindelige Lehnsherre, denne være sig Greve, Baron eller Hertug. Magt gik for Ret, og var samme Greve, Baron eller HertUg ikke mægtig nok, maatte han ofte sinde sig i, at snart een, snart flere af hans Lehnsmcend lssreve sig fra ham og gave sig ind urlder en anden Lehnsherre, stundom under Kongen selv, der jo ofte ikke var stort andet end en mægtigere Lehnsherre. Andre kjybte sig fri for deres Lehnspligt, atter Andre tiltrodsede sig denne Frihed. Vist er det, at Antallet af uafhængige smaa Herrer tiltog, og jo flere disse smaa Herrer bleve, desto haardere blev det Tryk, hvorunder deres Undergivne fom. — Men ogsaa blandt Smaafolkene var der dem, som vidste at benytte sig af Tid og Leilighed til at erhverve sig ftørre Uafhængighed. Ikke saa sjældent traf det sig, at en Häandvcerker benyttede sig af sin Herres Pengeforlegenhed