Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

40 til at frikjvbe fig fra fit Pligtarbeide, medens han stundom endog vedblev at nyde de Fordele, der kmi tilkom hanr som Herrens Haandværker. Undertiden hændte det sig, at Hnand- vcerkeren eller Arbejderen, uden at have frikjsbt sig fra sit Pligtarbeide, i Tidernes Løb havde ophørt at yde det, og saa ligefuldt krævede det Vederlag, som kun tilkom ham for dette Arbeide. I Reims førte Munkene i Klostret St. Remi i det 13de Aarhundrede en vidtlpftig Proces med deres BrvdUddeler (panetier) Hervert, fom uden at udøve sin Be- stilling gjorde Fordring paa de Ydelser, der tilkom ham herfor. Sagen sluttedes meb en Overeenskomst, ifølge hvilken Klostret maatte yde Hervert, saa længe han levede, en aarlig Afgift af 24 Soils, 2 Tønder Viin, 2 Læs Brænde og nogle andre mindre Afgifter samt 4 Brod om Dagen. Det var ikke alene Jorden og de faste Ejendomme, der bortforlehnedes. Alt kunde bortforlehnes, ogsaa enkelte Her- ligheder, f. Retten til at holde Bier, hvad nok som viser, i hvilken Grad Jorddrotten var Herre over Alt paa, i og over hans Domaine. Foruden den umibbelbare Afgift og Ydelse af sine Va- saller og Livegne, havde Zorddrotten nogle andre meget væsentlige Indtægter. Blandt disse var Torveretten. Hvor der paa Lehnsherrens holdtes Marked eller Torv krævede derlne Afgifter af Enhver, fom handlede der. KMmanden maatte betale for Adgang til Markedet eller Torvet, han maatte betale for sit Stade, endvidere en Afgift af det Solgte og af dettes Maaling samt flere andre Afgifter. Disse Afgifter forsgedes ofte meget vilkaarligt. Da saaledes Munkene i Klosteret Savigny fandt den Kost, Abbeden til- stod dem, altfor knap, forhyrede be Stadeafgiften paa eet af deres Torve, og hvad herved indkom, anvendtes til at for- syne deres Bord. Lsb en Flod forbi eller igjennem en Stormands Herresæde, maatte ethvert Fartsi, der passerede Floden, betale en Afgift deels for Fartpiets Gjennemfart,