Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
488 vistnok aldrig for Ovinder, er der andre f. Ex. Spinde- rierne, som i stor Udstrækning benytte Børns og Qvinders Arbeide. Børn rinder en l4—15 Aar burde helst holdes udenfor den Slags Arbeide, dersom man kunde være vis paa, at deres Tid anvendtes bedre i Hjemmet; men benyttes Børnene as deres Forceldre til |at løbe med Tiggerposen eller Klttdeposen, saa maa de dog hellere arbeide paa en Fabrik, naar Arbeide og Arbeidstid soryvrigL afpasses ester deres Alder. Qvinden, navnlig den gifte Qvindes Virksonchedssphcere er Hjeinmet, og det kan aldrig Andet end virke stadeligt paa Familielivet, atHllstruen fra Morgen til Aften er borte fra Hems og Bsrn for at arbeide paa Fabrikken. Denne Bprnenes og Qvindernes Deeltagelse i Fabrikarbeidet virker desllden paa en anden Maade uheldigt paa SamsUndsforholdene. Bvrnene, som i Forhold til deres Alder tjene ret godt paa Fabrikkerne, føle sig i en altfor ung Alder Uafhængige af Hjemmet og unddrage sig tidligt Forældrenes Paavirkning. Forceldre af Almuen bevare sjældent nogen Magt eller Indflydelse over deres Børn, naar disse i oekonomisk Henseende fole sig Uafhængige af dem. Følgen af denne Børnenes Deeltagelse i Fabrik- arbeidet er, at disse tidligt ophøre at være Bprn, at de altfor tidligt tilegne sig Vaner og Tilbvieligheder — syge Vcertshuus, drikke Brcendeviin, ryge Tobak o. s. v. o. s. v. ■— som ere skadelige for de Voxne, men aldeles ødelæggende for Børn og Halvvoxne. Som oftest indgaae slige Ar- bejdere, inden de endnu kunne siges at være heelt udviklede, Wgteflaber og stifte Familie, hvis de ellers ikke lade sig tilfredsstille af løjere Forbindelser. Baade Mand og Hustru tjene ret godt, saa fænge de bevare Helbred, men paa Grund af deres Fabriklivsopdragelse ere de aldeles Uskikkede til at føre en forstandig HuUsholdning. Z en Alder, da Andre fyrst tænke paa at begynde Livet, ere derfor mange af disse Fabrikarbeidere visne, udlevede og trætte Mcend og Qvinder.