Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
488
vistnok aldrig for Ovinder, er der andre f. Ex. Spinde-
rierne, som i stor Udstrækning benytte Børns og Qvinders
Arbeide. Børn rinder en l4—15 Aar burde helst holdes
udenfor den Slags Arbeide, dersom man kunde være vis
paa, at deres Tid anvendtes bedre i Hjemmet; men benyttes
Børnene as deres Forceldre til |at løbe med Tiggerposen
eller Klttdeposen, saa maa de dog hellere arbeide paa en
Fabrik, naar Arbeide og Arbeidstid soryvrigL afpasses
ester deres Alder. Qvinden, navnlig den gifte Qvindes
Virksonchedssphcere er Hjeinmet, og det kan aldrig Andet
end virke stadeligt paa Familielivet, atHllstruen fra Morgen
til Aften er borte fra Hems og Bsrn for at arbeide paa
Fabrikken. Denne Bprnenes og Qvindernes Deeltagelse i
Fabrikarbeidet virker desllden paa en anden Maade uheldigt
paa SamsUndsforholdene. Bvrnene, som i Forhold til deres
Alder tjene ret godt paa Fabrikkerne, føle sig i en altfor
ung Alder Uafhængige af Hjemmet og unddrage sig tidligt
Forældrenes Paavirkning. Forceldre af Almuen bevare
sjældent nogen Magt eller Indflydelse over deres Børn,
naar disse i oekonomisk Henseende fole sig Uafhængige af
dem. Følgen af denne Børnenes Deeltagelse i Fabrik-
arbeidet er, at disse tidligt ophøre at være Bprn, at de
altfor tidligt tilegne sig Vaner og Tilbvieligheder — syge
Vcertshuus, drikke Brcendeviin, ryge Tobak o. s. v. o. s. v. ■—
som ere skadelige for de Voxne, men aldeles ødelæggende
for Børn og Halvvoxne. Som oftest indgaae slige Ar-
bejdere, inden de endnu kunne siges at være heelt udviklede,
Wgteflaber og stifte Familie, hvis de ellers ikke lade sig
tilfredsstille af løjere Forbindelser. Baade Mand og Hustru
tjene ret godt, saa fænge de bevare Helbred, men paa Grund
af deres Fabriklivsopdragelse ere de aldeles Uskikkede til at
føre en forstandig HuUsholdning. Z en Alder, da Andre
fyrst tænke paa at begynde Livet, ere derfor mange af disse
Fabrikarbeidere visne, udlevede og trætte Mcend og Qvinder.