Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

489 Bornene bøe i utallig Mængde og Forældrene selv bøe tidligt. GrUnden er i Virkeligheden ikke den, at Arbeidet paa Fabrikken er for strengt, men simpelthen den, at Livet der begyndes for tidligt og derfor ogsaa for tidligt brænder ud. En endnu fuld saa betydningsfuld Virkning udsuer Fabrikken og den store Bedrift i en anden Retning. Fa- brikken og den store Bedrift er det, som stadigt og som det synes temmelig hurtigt arbeider hen til Samfundets Op- lpsning i to skarpt adskilte og fra hinanden vidt fjernede Klasser, i en faatallig Herreklasse og i en tallys Arbejder- klasse. Fabrikarbeidet bidrager altid til en hurtig Forøgelse af Arbejderklassen og i samme Grad som denne forøges, mnliggjpres Oprettelsen af stedse flere Fabrikker og saaledes i det Uendelige. Mon ogsaa i det Uendelige? Det er dog ikke saa ganske vist. Endnu befinder Fabrikvirksomheden sig i sin Barndom i de fleste Lande; ikke engang i England kan den kaldes meget gammel. Det gjcelder jo i hele det indUstrielle Liv oin at vcere blandt de Fyrste paa Markedet, saaledes ogsaa om Fabrikkerne. De fyrste uteb virkelig Sag- kundskab anlagte og styrede Fabrikker i et Land ville Under almindelige Forhold altid give en god Rente. Hvor de nødvendige Betingelser for en heldig Drift — et godt Marked, svede Arbejdere, en ikke for hot Arbeidslpn, gode Maskiner og Værksteder og endelig kyndig baade inbuftriel og oekonomisk Bestyrelse — ere tilstede, ml altid Fabrikken, den store med Maskinkraft drevne Bedrift, kunne optage Kampen baade med Indlandets Smaabedrifter og med Ud- landets Fabrikker, og vcere vis paa al gaae seierrig ub af den. Men reiser fyrst Fabrik sig ved Siden af Fabrik, saa at Fabrikken har at concurrere med sin Ligemand paa lige Betingelser, faaer Sagen et andet Udseende. I samme Grad som Concmrencm bliver hidsig, bliver det en be- tænkelig Sag at anlægge nye Fabrikker, som jo altid kræve meget betydelige Capitaludlæg. Den enkelte Capitalist