Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
490 overlader da gjerne Pladsen til Actieselskaber; men selv disse ville —■ naar de ikke ere rene Svindelforetagender — efter- haanden blive vaersomme. Zngen vover gjerne store Capi- taler pan Foretagender, som ikke ere sikkre. Hertil kommer, at under en saadan Concurrence maa dm ene Fabrik altid frygte for, at den anden sial komme den i Forkjsbet enten ved Hjælp af en heel ny Opfindelse eller en Forbedring af Fabrikationen. Kort, Fabrikvirksomhedeil vi! da være stillet fuldt saa usikkert som nogen anden borgerlig Virksomhed, netop fordi det altid gjcelder om et betydeligt Capitaludlceg. Naar den Tid kommer, behøver man ikke at frygte for Overgreb af Fabrikkerne. De ville trække sig tilbage fra alle de Foretagender, som strengt taget ikke ligge for dem; og den middelstore Bedrift vil da, som den, der kræver mindre CapitalMceg og mindre Risico, paany iiibtræbe i sine Rettigheder. Der er Virksomheder, som ubetinget ere forbeholdte den store Fabrik; Maskinfabrikker, Valseværker, Hammervcerker, Kanonstyberier o. s. v. o. s. v. maae altid være forbeholdte den store Capital og de store Værksbeder. Opfindsomheden arbeider stadigt paa at suldkommengjøre de Mafliner, man har stemplet som Dampmaskinens Aflæsere, og hvis Hovedmcerke og Hovedfortjeneste vil være, at de med Fordeel kunne benyttes selv af ganske smaa Bedrifter, hvad Dampmaskinen ikke tilsteder. Mcraskee ere vi Maalet nærmere end vi troe, og er det først naaet, vil ben store Bedrift ganske sikkert fonune til at aflevere tit de middel- store og smaa Bedrifter en heel Deel Frembringelser, som den nu betragter som hyrende til sit Uomtvistede Omraade. Mm endnu fører Fabrikken det store Ord, og saa længe det er Tilfældet, er det at ønske og haabe, at den baade for sin egen og for Saw.frmdets Skyld bliver noget villigere til at gjøre Zndrpmmelser, end mange Steder er Tilfældet. Det gjcelder om noget Mere end netop tilfreds- stillende Localer, passende Arbejdstid og hyt Arbeidslyn for