Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
491
de menige Arbejdere. Den store Mangel ved den store
Bedrift og navnlig da den store Fabrik er deri, at den
altfor ofte savner Middelstillinger, idet der kun anvendes
menige Fabrikarbeidere under Tilsi-n af nogle faa Opsyns-
tnænb, Værkmestre eller hvad de ellers maatte hedde. Den
menige Arbeider vil finde sig i at begynde med en lav
Arbeidslsn og heller ikke knurre over en lang Arbejdsdag —
en normal Arbejdsdag bør dog helst haves — naar han
har Haab om at slige i Lyn og Anseelse. Selv om ^a-
brikkens Virksomhed ikke ligefrem maatte kræve det, vilde
det dog vistnok være i Fabrikkens egen Interesse, at Ar-
bejderne bleve deelte i Klasser, saa at Arbejderen i Forhold
til sin Dygtighed og Tjenestetid stadigt funbe avancere i Søn
og Anseelse. I flere af Fabrikkerne ved Clyden i Skotland
benytter rnan en anden Fremgangsrnaade. Saasnart en
Bestilling, s. Ex. as et Dampskib, er gjort og Tegningerne
ere udarbejdede, Uddeles Arbeidet alt efter sin Beskaffenhed
i Entrepriser imellem Fabrikkens Arbejdere, saa at en Deel
overdrages en, en anden Deel en anden dygtig Arbelder,
som for en accorberet Betaling har at levere det ham be-
troede Arbeide til den fastsatte Tid. Den, der saaledes har
overtaget en Deel af Arbeidet i Entreprise, vælger saa
iblandt Fabrikkens Arbejdere sine Medarbejdere og accorderer
med dein om Arbeidet, medens han selv dog som Ansvars-
havende leder det hele Arbeide. Det er en Ordning, som
Arbejderne sætte Priis paa, og som er særdeles vel skikket
til at udvikle de dygtige Kræfter blandt dem. Hvorom
Alting er, det, som en Arbejderbefolkning mindst holder itb
og som i Længden meest slsver den, er den fuldkomne
Stillestaaen, som ikke giver Udsigt til Fremskridt' eller For-
bedring i dens Kaar. Vil man skabe Noget, der ligner
Tilfredshed, Noget, der opmuntrer Arbejderen og vækker
hans Kappelyst, saa maa der være et Dverft og Nederst,