Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

491 de menige Arbejdere. Den store Mangel ved den store Bedrift og navnlig da den store Fabrik er deri, at den altfor ofte savner Middelstillinger, idet der kun anvendes menige Fabrikarbeidere under Tilsi-n af nogle faa Opsyns- tnænb, Værkmestre eller hvad de ellers maatte hedde. Den menige Arbeider vil finde sig i at begynde med en lav Arbeidslsn og heller ikke knurre over en lang Arbejdsdag — en normal Arbejdsdag bør dog helst haves — naar han har Haab om at slige i Lyn og Anseelse. Selv om ^a- brikkens Virksomhed ikke ligefrem maatte kræve det, vilde det dog vistnok være i Fabrikkens egen Interesse, at Ar- bejderne bleve deelte i Klasser, saa at Arbejderen i Forhold til sin Dygtighed og Tjenestetid stadigt funbe avancere i Søn og Anseelse. I flere af Fabrikkerne ved Clyden i Skotland benytter rnan en anden Fremgangsrnaade. Saasnart en Bestilling, s. Ex. as et Dampskib, er gjort og Tegningerne ere udarbejdede, Uddeles Arbeidet alt efter sin Beskaffenhed i Entrepriser imellem Fabrikkens Arbejdere, saa at en Deel overdrages en, en anden Deel en anden dygtig Arbelder, som for en accorberet Betaling har at levere det ham be- troede Arbeide til den fastsatte Tid. Den, der saaledes har overtaget en Deel af Arbeidet i Entreprise, vælger saa iblandt Fabrikkens Arbejdere sine Medarbejdere og accorderer med dein om Arbeidet, medens han selv dog som Ansvars- havende leder det hele Arbeide. Det er en Ordning, som Arbejderne sætte Priis paa, og som er særdeles vel skikket til at udvikle de dygtige Kræfter blandt dem. Hvorom Alting er, det, som en Arbejderbefolkning mindst holder itb og som i Længden meest slsver den, er den fuldkomne Stillestaaen, som ikke giver Udsigt til Fremskridt' eller For- bedring i dens Kaar. Vil man skabe Noget, der ligner Tilfredshed, Noget, der opmuntrer Arbejderen og vækker hans Kappelyst, saa maa der være et Dverft og Nederst,