Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

494 henviist til at leve og dye som Dagleiere? Det er netop Ulykken, at i denne store Masse ifEun faa saare Faa kunne haabe at stige tilveirs, som det da altid for det nye Samfund vil være ligesaa unaturligt som farligt ved sin Fod at have en Klasse, for hvilken der i Virkeligheden intet Opad exifterer. Dette Uheldige Forhold indfinder sig ikkUn sam- tidigt med den store Bedrift, med de store Foretageilder; men at den store Bedrift har kunnet hæve sig saa hmtigt, deri er Middelklassernes egen Bnkelighed Skyld; idetmindste bærer den her i Landet Hovedskylden. Længe forinden her var Tale om nogen egentlig Fabriksdrift, vare flere Haand- vcerk mange Steder sllnkne saa dybt, at Daglejeren ligefrem vragede dem og for ingen Prns vilde anbringe sine Bvrn ved dem. Saadanne Haandværk maatte ofte nok tage tiltakke med at rekrutteres fra Fattigvæsenet. Den Middel- stand, som skulde optage Dagleierklassens dygtige Kræfter, var selv paa mange PUnkter stinken saa dybt, at Daglejeren, hverkerr hvad Zndtcegt eller Anseelse angik, kunde see op til den. Og værre er det blevet, siden den fhore Bedrift rykker frem. Det er saa langt sra, at Haandv cerkssoenden syler sig som ben hdiere Stillede i Samfundet, at han tværtimod er rede tit at indgaae godt Kammeratskab met) Daglejeren, saa ofte Samfundet trues af sit Proletariat. Tagleierklassen har, ligesaa lidt som de Trængende af de næringsdrivende Klasser, vunbet i Anseelse eller Selvagtelse ved at blive henviist til det offentlige Fattigvcesen som eneste Hjælper og grøfter. Naar man vil hæve Dagleierklassen i dens egen og Samfrmdets Agtelse, saa ma« man ganfle vist fyrst have fin Opmærksomhed henvendt paa Skolen; en god Skole- opdragelse er et saa væsentligt Hovedmoment, at den i hpieste Grad fortjener Samfundets Opmærksomhed. Om Nødvendigheden as dennes Reform have vi alt udtalt os, og skulle derfor ikke komme tilbage til den. Kun flulle vi