Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
495
her tilføie, at Reformen er lettere at gjennemfsre i Byerne end
paa Landet, og derfor bør begyndes der. Dagleierklassen maa
dernæst saa vidt muligt ogsaa i Byerne Udfries af Fattig-
vcesenets Hænder, og det kan kim stee ved at henvise den til
Selvhjælpen. Men man maa ikke troe, at man enten ved Skole-
gang eller Selvhjælp kan komme nd over Vanskelighederne.
Sagen er, at hverken Skolegang eller Selvhjælp funne komme
til at 6ære deres bedste Frugter, naar man ikke tillige kan stille
Arbeidsklassens gode Kræfter et høiere Maal at stræbe
efter. Med andre Ord, man kan ikke vente, at Dagleier-
klassen vil hæve sig til et høiere Stade, saa længe den
Klasse, der skulde modtage dens opadstræbende Elementer,
ikke er skikket tit at opfylde dette sit Hverv. Det er, som sagt,
saa langt fra, at Middelklassens, navnlig Haandvcerkernes
Stilling for Dieblikket kan friste Daglejeren, at denne
snarere betragter den med en vis Ringeagt, som altid følger
den, der er paa Beten nedad i SamfUndet. Det er hverken
Dagløn eller forkortet Arbeidstid, som i Sængben kan
tilfredsstille vor Dagleierklasse. Selv den hsieste Dagløn
vil ikke sorslaae i en Klasse, som altid stoler paa Fattig-
væsenets Hjælp, og den ftørre Fritid vil oftere skade end
gavne Daglejeren og Arbeideren, fordi han ikke forstaaer at
bruge den, men altfor hyppigt fristes til at misbruge og
forøde den paa Værtshuset. Zstedetfor at Dagleierklassens
bedste Krcester ffulbe være paa Veien opad til Haandværks-
klassen, finde vi altfor mange af denne paa Veien nedad.
Saa længe dette finder Sted, saa længe vi ikke kunne hæve
Haandvcerksklassen og med den Middelklassen, vil Dagleier-
klassen heller ikke lade sig løfte iveiret, men vedblive at
indtage sin nuværende Plads som haablpst Proletariat,
hvis Kaar stadigt forringes og som snart truer meb ogsaa hos
os at antage den sociale Ryggeslssheds Mærke. Den vilde
ganfle vist roligt synke ned i sin egen Elendigheds Dynd,
uden at forurolige SamfUndet ved voldsomme Gjæringer,