Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

495 her tilføie, at Reformen er lettere at gjennemfsre i Byerne end paa Landet, og derfor bør begyndes der. Dagleierklassen maa dernæst saa vidt muligt ogsaa i Byerne Udfries af Fattig- vcesenets Hænder, og det kan kim stee ved at henvise den til Selvhjælpen. Men man maa ikke troe, at man enten ved Skole- gang eller Selvhjælp kan komme nd over Vanskelighederne. Sagen er, at hverken Skolegang eller Selvhjælp funne komme til at 6ære deres bedste Frugter, naar man ikke tillige kan stille Arbeidsklassens gode Kræfter et høiere Maal at stræbe efter. Med andre Ord, man kan ikke vente, at Dagleier- klassen vil hæve sig til et høiere Stade, saa længe den Klasse, der skulde modtage dens opadstræbende Elementer, ikke er skikket tit at opfylde dette sit Hverv. Det er, som sagt, saa langt fra, at Middelklassens, navnlig Haandvcerkernes Stilling for Dieblikket kan friste Daglejeren, at denne snarere betragter den med en vis Ringeagt, som altid følger den, der er paa Beten nedad i SamfUndet. Det er hverken Dagløn eller forkortet Arbeidstid, som i Sængben kan tilfredsstille vor Dagleierklasse. Selv den hsieste Dagløn vil ikke sorslaae i en Klasse, som altid stoler paa Fattig- væsenets Hjælp, og den ftørre Fritid vil oftere skade end gavne Daglejeren og Arbeideren, fordi han ikke forstaaer at bruge den, men altfor hyppigt fristes til at misbruge og forøde den paa Værtshuset. Zstedetfor at Dagleierklassens bedste Krcester ffulbe være paa Veien opad til Haandværks- klassen, finde vi altfor mange af denne paa Veien nedad. Saa længe dette finder Sted, saa længe vi ikke kunne hæve Haandvcerksklassen og med den Middelklassen, vil Dagleier- klassen heller ikke lade sig løfte iveiret, men vedblive at indtage sin nuværende Plads som haablpst Proletariat, hvis Kaar stadigt forringes og som snart truer meb ogsaa hos os at antage den sociale Ryggeslssheds Mærke. Den vilde ganfle vist roligt synke ned i sin egen Elendigheds Dynd, uden at forurolige SamfUndet ved voldsomme Gjæringer,