Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

67 mange, som viser, hvor forviklede de middelalderlige Forhold vare i alle Retninger. SlagterlaUget i Paris (la Grande Boucherie) var et af de allerældste Lang, og det er vel ikke uben Grund, at man fører dets Oprindelse tilbage til Romertiden. Det var til- lige et af de mægtigste Laug; men Slagterne vare tiltrods for deres Rigdom, som man misundte dem, i hpi Grad foragtede, fordi de udgsde Blod. Det oprindelige her nævnte Slagterlaug stod umiddelbart under Kongen og havde fra fyrst as sine Boder paa Pladsen soran Notre-Dame, men flyttede dem senere til den vestligste Deel af Byen i Nær- heden as Chatelets Mure. Alt eftersom Byens Folkemængde tiltog, gjordes der mange Forsvg af mægtige Herrer paa at oprette andre, af dette Laug uafhængige Slagterlaug paa deres Omraade, f. Ex. af Abbedissen paa Montmartre og af Tempelherrerne; men la grande Boucherie gik altid seirrigt Ud af Kampen, og det Hoieste, der opnaaedes, var, at de nye Boder blcve imberlagte det oprindelige Laug, til hvilket de maatte betale en Leieafgist, uden at dog derved Leierne bleve de oprindelige LaUgsmesters Ligemcmd. Det ældste Reglement, fom man kjender for dette Lang, er en kongelig Ordonants af 1381, men den bekræfter kun nogle allerede dengang ældgamle Vedtægter. Ifølge dette Reglement havde SlagterlaUget Eneret til at sælge levende Creaturer, Kjod, Saltvands- og Ferskvandsfisk, og var tillige fritagen for at betale Told eller Havnepenge. Foruden visse Afgifter til Kongen betalte det for hver Arbejdsdag en Obol til Parises Foged. Z alle Laugsanliggender havde det selv Jurisdiktion (baade la haute og la basse justice), og Formandens Domme appelleredes umiddelbart til Fogeden (le prevot de Paris). Larigets Formand eller Oldermand valgles for Livstid, og naar han døde, traadte alle de Laugsmestre, der havde Scede i Langsraadet, sammen og valgte imellem de virkeüge Laugsmeftre 12 Valgmcend, som igjen valgte 5*