Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

68 den nye Oldermand. Parises Foged havde den ene af de tre Npgler til det Skrin, hvori Laugets Segl opbevaredes. Af de tvende andre Rygter havde Kjvbmændenes Formand den ene og Slagternes Formands svorne Assistenter (jurés) den anden. Disse Assistenter vare fire i Tallet, og dem paahvilede Laugets Pengeregnskab, som de maatte aflægge hvert Aar for Formanden og sex dertil udvalgte Mestre. Ester tit Regnskabet var aflagt, stredes til Valg af fire nye Assistenter, det vil sige de fratrædende Assistenter valgte fire Vælgere, som igjen valgte de fire Assistenter for det kommende Aar. Der var intet i Veien for at vælge de fratrcedende Assistenter. Det hele Valgsystem var lagt an paa at be- vare Magien i enkelte rige Familiers Hænder. En Mester maatte ved sin Optagelse i Lauget foruden en Frokost og en Fest for Lauget give en Utrolig Masse Foræringer i Skikkelse af Kager, Voxlys, Kjvd, Brød osv. til en 12—14 Funktionærer i og udenfor Lauget. Af alle Parises Lang var intet saa rigt og mægtigt som den parisiske Hansa eller, som det ogsaa kaldtes, Vand- kjpbmcendmes LaUg (les marchands de l’eau). Som tidligere bemærket, nedstammede det maaskee umiddelbart fra det romerske Flodflipperlaug (nautæ parisienses); i alle Tilfælde taber dets Oprindelse sig i ben graae Oldtid. Z Barbariets Tid førte det en meget beskeden Tilværelse som Flodflippere, der forsynede Paris med Fødemidler; men alt eftersom Paris udvidedes ud over Seinepen, tiltog det i Rigdom og Magt, og i det ! 2te AarhUndrede monopoliserede det allerede Seine- handelen. Z Begyndelsen af dette Aarhundrede var det nU lerede saa almægtigt, at Ludvig den Tykke afstod Lauget den Told af 60 SoUs af enhver Viinladning, som i Høstens