Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

69 Tid fortes til Paris, en Afgift, som hidtil var betalt til Kongen. I samme Aarhundrede anlagde Sauget to Havne, og da dei i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede trængte til en bedre, tog det Midlerne dertil ved med Kongens Tilladelse at paalægge ethvert Skib, som korn tit eller pas- serede Paris, en Afgift af 10 Sous. 1170 bekræftede Ludvig d. VII deres gamle Privilegier, i hvilke det blandt Andet hedder: Ingen har Ret til ad Seinen at udsyre eller indføre fra Mantes til Paris eller fra Paris til Mantes nogensomhelst Kjsbmandsvare uden at være Medlem af den parisiste Hansa. Dette Monopol, der, som det sees, kun gjaldt Nedre-Seinen til Mantes, ndvidedes 1192 af Philip August til ogsaa at omfatte L)vre-Seinen. Dette Handels- compagni blev saaledes istand til at beherske hele Handelen i Rorinandiet og Bourgogne, Frankrigs to rigeste Provindser. I Kraft af dette Monopol kunde f. Ex. ingen Kjobmand fra Rouen komme længere op ad Seinen end til Mantes- broen med sit Skib og sin Ladning, før han imod en hyi Betaling havde sikkret sig et Makkerskab med een af Com- pagniets Kjsbmcend. Forsøgte han det, udsatte han sig for Confiflation af Skib og Ladning. — Som en Fslge af Compagniets Rigdom og Indflydelse opnaaede det ogsaa andre Fordele, i 220 overdrog Philip August, imod en aar- lig Afgift af 320 Livres, Compagniet den ham tilkommende Afgift af Maaling og Veining og Retten til at Udnævne Maalere og Veiere. De fik derved en- heel Deel Indflydelse paa mange andre Lang. Det var derfor ikke Uforklarligt, at Lauaets Embedsmænd — 1 Formand (prevot) og 4 Raadmcend (échevins) — havde den afgjprende Indflydelse i Paris's CommUnalbestyrelse og i Forbindelse med Kongens Foged forvaltede alle Byens Anliggender. 1285 paalagde de Byens Befolkning en Skat til Brolægningens Vedlige- holdelse, og man har ikke faa Kjendelser fra den Tid, som