Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

11 Elektricitet, lyser blaaviolet, og dette blaaviolette Lys er ved et mørkt Rum adskilt fra det øvrige Lys. Den 'positive Platintraad kaldes Anoden, den nega- tive Katoden. Det laa nær at antage, at der ved den elektriske Udladning sker en saa stærk Ophedning, at Luften derved kommer til at lyse, men dette er dog ikke saa; thi det har vist sig, at Luften inde i Røret kun bliver ca. 60 å 70° varm, og ved denne Temperatur, der er 30—40° lavere end Vandets Kogepunkt, kommer ingen Legemer til at gløde. Nej, det vi kalde Elektricitet, maa direkte paavirke Ætheren og derved skabe Lys. Det Lys, vi have med at gjøre i den elektriske Gnist og her i de luftfortyndede Rør, virker stærkt fluorescerende, hvilket som før nævnt vil sige, at det ved at falde paa visse Le- gemer kan bringe dem til at lyse med en ejendom- melig Farve; den grønne Farve, med hvilken Glas- set i Geisslerske Rør ofte viser sig, hidrører herfra. Vi sende nu Elektri- Fig. 2. citeten fra dette store In- duktionsapparat igjennem disse 5 Rør, og vi se dem lyse med smukke Farver, og særlig let bemærke vi Forskjellen imellem den Ende, hvortil der føres positiv, og den, hvortil der føres negativ Elektricitet, naar vi skifte Elektricitetsretningen. I dette Geisslerske Rør, som er anbragt her, ville