Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

22 et lille tyndt Aluminiumblad, og dette lille Aluminium- Vindue rammes af Katodestraalerne. Jeg har Røret her, men Forsøg med det kunne ikke anstilles for et stort Auditorium, da Virkningerne ere saa grumme svage, at man maa være tæt ved og i et mørkt Rum for at kunne se Noget. Det viser sig nu, al Katode- straalerne trænge ud i Luften igjennem dette Metal, og at de gaa ud i alle mulige Retninger derfra. Holder man Uranglas hen imod Straalerne, kommer Glasset til at lyse svagt, og det gjør alle andre faste, fluorescerende Stoffer ogsaa; de lyse tilmed altid med den Farve, som er ejendommelig for deres Fluorescenz, naar de rammes af Solens ultraviolette Straaler. Men fluorescerende Vædsker, Petroleum undtaget, lyse ikke, naar de træffes af Straalerne. Alle disse Fænomener forsvinde, naar man med en Magnet bøjer Katodelyset af saaledes, at det ikke rammer Vinduet. Lenard viser fremdeles, at disse Katodestraaler ude i Luften formaa at trænge igjennem tynde Metal- blade, idet et fluorescerende Stof, som bestraales fra Vinduet, vedbliver at lyse, selv naar der imellem Stoffet og Vinduet indskydes et saadant Metalblad; Metallet oplyses ikke derved. Silkepapir, ligegyldig af hvilken Farve, lader Straalerne gaa igjennem, men et Karton- blad holder dem tilbage. Ogsaa Glas lader Katode- straalerne gaa igjennem, og da Lenard derfor om- byttede Aluminium-Ruden med en Glasrude, fik han de samme Fænomener frem som før, men dog svagere. Men særlig to Ting endnu have stor Interesse. Det ene er, at Katodestraalerne. der ere trængte ud