Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

VIII Syntetister“ eller „Symbolister“ kaldte man — oftest uden at forbinde anden Mening med Ordene end en yderst dunkel — dem, der hjemme og ude deltog i Kamp- en mod Naturalismen. Traditionister var alle disse Kunstnere, der ved deres Fremtræden opfattedes som Radikalister, skøndt den fælles Idé for deres Bestræbelser i Virkeligheden var en rent konservativ. Mere eller mindre bevidst søgte de jo alle den Tilknytning til Fortidskunsten, som den forudgaaende Periode havde skyet. Kommende Tider vil have lettere end vor ved at udskille de mange aandelige Rørelser, der samlede foranledigede Tilbageslaget mod Naturalismen. Naturligvis var der nogen Ro- mantik deri, Lede ved Livet, som det er, og som Nutidskunsten havde nøjedes med at vise os det; Længsler efter Livet, som det var, eller syntes at have været for Fortids- kunstens barnlige Betragtning. Om ikke paa andre aandelige Særsyn — uden for Kunst- ens Omraader saadanne som Spiritisme og andre Arter af Mysticisme — vilde man kunne kende Romantikens Andel i Tilbageslaget mod Naturalismen paa det Sværmeri for Middelalderen og den tidlige Renaissance, der mange Steder blev en af dets tydeligste Ytringer. Thi Sværmeriet herfor er en ofte paavist og velkendt Indflydelse af de for- nuftdøvende Dufte, der stiger fra Romantik- ens blaa Blomst, saa ofte den genaabner sin Kalk. Man har — for blot at nævne et Par Eksempler - - set denne Indflydelse i Tysk- land omkring 1815, i England omkring 1850, inden man i Frankrig fik den at se omkring 1890. Men medens Sværmeriet for Middel- alderen og den tidlige Renaissance i Tysk- land omkring 1815 („Nazarenerne“), i Eng- land omkring 1850 („Prærafaeliterne“) og i Frankrig omkring 1890 („Salon de la Rose Croix“) var Udtryk for noget af en Livsan- skuelse, saa blev det i Danmark paa lidt nær kun et Udtryk foren Kunstanskuelse. Hvad der her i Landet viste sig af Gothik og an- den Romantik i Livsanskuelse, gik op i „Taarnet“ og forsvandt paa lidt nær med dette uden at have haft mere end ganske flygtigt fat i enkelte af de yngste blandt vore Malere. Hvorimod den romantiske Kunst- anskuelse greb selv nogle af de modnere blandt disse og satte varige Spor i vor Kunst. I sin videre Udvikling, der gik rivende hurtigt for sig, udvidedes den romantiske Kunstanskuelses Sværmeri for Kunstens Form i Middelalderen og den tidlige Renais- sance til at gælde al kunstnerisk Form, der førte Øje og Sind ind i større Forestillinger end de dagligdags. En stor Oplagthed til i saa Henseende at lade sig føre — og stund- om forføre — kendetegnede de nye danske Romantikere. Den gjorde for en kort Tid navnlig de yngre iblandt dem til Beundrere af megen „synthetisk“, moderne fransk Kunst, hvori der i Retning af Storhed og Enkelhed vistnok var vovet mere, end der i Virkelig- heden var vundet. Men den gjorde dem og- saa langt mere opmærksomme, end danske 215