Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Kunstnere før havde været, paa Storheden og Enkelheden i den gamle Kunst. Rejserne til Italien kom i Gang igen; Rom eller Flo- rents afløste Paris som Valfartsstedet, og det gjaldt nu ikke mere om at bringe de flest mulige smaa Billeder hjem fra disse Rejser, men de flest mulige store Indtryk. Den ro- mantiske Kunstanskuelse, som derigennem for første Gang vandt nogen Udbredelse i vort Land, grundede sig paa Haabet om at kun- ne tilbagegive Skabelsens ene Vidunderværk, Naturen, noget af den Storhed, som Natur- alismen i Kunsten havde opløst i malerisk Smaalighed, og Skabelsens andet Vidunder- værk, Menneskeskikkelsen, noget af den aristokratiske Værdighed, som Demokratis- men, der i Kunsten fulgtes med Naturalis- men, havde ofret for simpel Sandhed. Og dette Haab grundede sig atter paa den Er- kendelse, at Linjen er det væsentligste Ud- tryksmiddel for en Kunst, der stræber efter Stil og Holdning, og at Farven i en saadan Kunst, som stiler efter dekorativ Virkning, kun er et Middel til at frembringe saadan og ikke et Maal i sig selv. Allerede i det første Tilløb mærkede de, der vilde gøre Springet fra Naturalismen over i Traditionismen, at noget hæmmede dem. Oliefarven fik Skyld for at være dette „noget“, og der bredte sig en dyb Lede ved den. Det var, saa mente man denne Gang, som før under tilsvarende Forhold, den, der havde vildledt Kunsten fra dens store Maal. Det blev almindeligt at se Frelsen for Kunst- en i dens gamle Midler, i Temperafarven el- ler allerhelst i Freskofarven. Men da Fresko- farven kræver Mure, og man maatte nøjes med Lærreder, saa malede man paa disse enten med de gængse Oliefarver „indslaa- ede“ matte eller med de ny Temperafarver, som driftige Folk bragte i Handelen. Ogsaa Anvendelsen af Guld kom i Brug paa Ny, og man tog i sin Fortvivlelse over ikke at kunne finde Udtryk, som var de blot og bart naturgengivende overlegne nok snart i deko- rativ, snart i sindbilledlig Virkning, sin Til- flugt til de mærkeligste Sammensætninger af Midler. Der var en, som drev en gylden Kornmark op i Kobber og strøg Luften paa Billedet med sædvanlig Oliefarve. Der var en anden, der skar hele sit Billed ind i Træ, som han malede, og hvori han indfattede Enkeltheder i Bronze. Og der kunde nævnes mange andre Udslag af den Fortvivlelse, hvori de befandt sig, som havde det nye Evangelium paa Hjærte, men ikke kunde faa det frem over Læberne i tilstrækkelig be- vægende Form. Helt tog de ikke fejl, disse Kunstnere, som troede, at de store Traditioner for Kunsten var uadskillelig knyttede til de Midler, som Kunsten benyttede inden Oliefarvens Op- findelse. Det er Oliemaleriet, som har givet Anledning til Staffelimaleriet, og det er Mal- eriet ved Staffeliet, der har faaet Kunsten til at tabe først de monumentale Opgaver og snart efter den monumentale Form af Syne, for mere og mere snæversynet at løsne det maleriske fra dets Forhold til det arkitekton- iske og plastiske og saaledes søndre den Kunsternes Enhed, der er Hemmeligheden ved al Stilfuldhed. Helt tog de ikke fejl i, disse Kunstnere, at den fede, yppige og luksuriøse Oliefarves Væsen lidet stemmede med en Kunst af det strænge og knappe Væsen, de stræbte at gøre. Saaledes som den var bleven kultiveret i det optiske Bedrags Øjemed, var Oliefarven bleven en Befordrer af al den Opløsning af Linjer og Flader, de netop tragtede efter at bekæmpe. Men de tog fejl i meget andet og mest i dette, at de troede sig i Stand til at udrive sig af Sammenhængen med den forudgaaende Slægt og den Opdragelse i Naturalisme, de gennem den havde modtaget. Mere end en af dem sønderrev sig selv under sine dum- dristige Forsøg paa at løsrive sig fra sin for- udgaaende Udvikling. Der var vel egentlig kun to, der slap helskindede derfra. Og det gjorde disse to kun takket været deres sær- lige Udrustning til Kampen. Thi den særlige Form for Begavelse, der gør Brødrene SKOVGAARD det muligt at være udprægede Traditionister i deres De- korationskunst, skønt de paa lidt nær er rene Naturalister i deres Staffelikunst, skyld- es Anlæg, de har arvet efter deres Fader og fra først af har faaet opdraget i hans Hus. Hans Talent var ikke indskrænket til hans særlige Art af Karaktersans; han havde dub- leret det med en udviklet Stilsans, som han havde tilegnet sig gennem Studiet af gammel