Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Forfatter: Ch. A. Been

År: 1903

Serie: 2. Del

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 255

UDK: 75(48)st.f.

Kapitlerne indledede af Emil Hannover

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
Kunst. Den ytrer sig ikke blot i dekorative Arbejder fra hans Haand; den lægger sig ogsaa for Dagen i hans senere dekorative og stilfulde Landskabsbilleder. Men denne Stil- sans eller dekorative Ævne, der hos ham var overvejende Kultur, den har Sønnerne arvet som umiddelbar Natur, og de har ved at tilføre den nyt Studium af gammel Kunst konsolideret den saaledes, at den er bleven deres anden store Arv, deres Karaktersans, fuldkommen jævnbyrdig. De lever, disse to Ævner hos de to Brødre, naturligvis ikke hver sit Liv for sig for egen Regning. De nyder indbyrdes godt af den Næring, der af- vekslende tilføres den ene og den anden fra Livet og fra Kunsten. Men i Kraft af en sjæl- den Tvedeling et eller andet Sted i de aand- elige Afløb er disse Brødre i Stand til efter Forgodtbefindende at regulere og reducere Tilstrømningen fra den ene af deres Ævner, medens den anden funktionerer og produ- cerer. De har med denne Tvedeling af deres Ævner, der satte dem i Stand til afvekslende at beregne deres Kurs naturalistisk og tra- ditionistisk lykkelig omsejlet det Dobbelt- hedens eller (hvad der er det samme) det Stilløshedens Skær, paa hvilket saa mange af de andre strandede. Ingen af dem har gjort Farven til Gen- stand for nogen yderlig Kultivering og Nu- ancering. Vante til at anvende den dekorativt i en egen stor og elementær Aand, manglede de Sansen for den yderlige Findeling af Farven i Naturen, paa hvis trofaste Gengiv- else saa meget beror af Værdien i det blot naturalistiske Maleri. Ikke desto mindre har de som Naturalister frembragt mange smukke og enkelte udmærkede Landskabsbilleder, der er friskere end Billeder af deres Fader og minder om de bedste af hans Studier. De har ogsaa malet mange smukke og enkelte udmærkede Genrebilleder. Navnlig har Joa- kim udmærket sig som Genremaler ved at skildre sin Hustrus og sine Børns Liv i det Hjem, der er hans eget Barndomshjem, og hvis nøjsomme Hygge let leder Tanken hen ikke blot paa den gamle Skovgaard, der bo- ede her, men ogsaa paa hans nære Ven og Meningsfælle Constantin Hansen, der fra et lignende Hjem har malet lignende Billeder, om end i en fattigere malerisk Aand. I det hele er der trods mange Forskelle og deres helt igennem lykkeligere, ligevægtigere An- læg adskilligt hos de to Brødre, der nok saa meget minder om denne Ven af deres Fader som om Faderen selv. De staar som Tradi- tionister ganske vist paa et andet Grundlag end det, der bar Constantin Hansen. Han stod paa det aarhundredgamle Grundlag af Begejstring for den gamle — græske saavel som italienske — Kunst i dens Blomstrings- tid. De staar paa det nyere Grundlag af Be- gejstring for den gamle Kunst i dens Udvik- lingstid, et Grundlag, der langsomt, men sik- kert har aflejret sig under de kunstneriske Bevægelsers uophørlige Bølgegang i hele det 19de Aarhundred, og som fra 1890 omtrent at regne har syntes bestemt til for en Tid eller maaske for Aarhundreder at afløse det gamle. Deraf de to Brødres moderne Arka- isme i Modsætning til Constantin Hansens gammeldags Klassicisme. Men Modsætning- en mildnes og Slægtskabet opstaar derved, at deres Arkaisme fuldt saa vel som hans Klassicisme er gennemsyret af en uforfalsket Grundtvigianisme, der, barnlig og folkelig, djærv og dansk, omformer alt græsk eller italiensk paa sit robuste nordiske Maal. Saa- ledes har disse Brødre foruden alle andre Forcer, de havde forud for dem af deres Samtidige, der brød med Naturalismen, og- saa haft den, at have arvet en Livsanskuelse, der som Støtte for en højtstræbende Kunst- anskuelse var prøvet og funden god af Folk som deres Fader og Constantin Hansen. Der kan i det hele ikke nævnes Kunst i Danmark med mere vidt forgrenede Rødder i de bedste Traditioner, end de to Brødres. De har gen- nem Forholdet til Faderen og hans Samtidige Rod i Danmark fra 1850, gennem Grundtvig i Sagntidens Danmark, gennem Giotto i det gamle Italien, gennem ukendte Mestre i det ældste og herligste Grækenland. Intet Under da, at intet synes urokkeligt paalideligere end disse Brødres Smag. Ensartet begavede, ensartet opdragne, ens- artet berejste (navnlig i Italien og i Græken- land) og ensartet erfarne (bl. a. teknisk) syn- tes de længe at skulle komme til at ligne hinanden som to Draaber Vand, indtil efter en Rejse til Italien — den ældre Bro- der, Joakims, Udvikling tog Fart forud for D. M. II. 19 217