Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

den yngres. De farverige og glansfulde Land- skabs- og Figurbilleder, han under Paavirk- ning af Zahrtmann og Viggo Pedersen havde malet i Italien, havde ikke lovet andet end en fremragende Natur-Iagttager mere for vor Kunst. Men allerede i de Tegninger til Grundtvigs „Den signede Dag“, han fuld- førte snart efter sin Hjemkomst, var der en stormfuld Fantasi, der bebudede, at som et Uvejr kunde denne Kunstner ventes at ville komme over Landet. Det trak sammen i hans Sind til stor og voldsom, modig og trodsig Fremfærd. Der var Storm af det tilstundende Uvejr i Bethesdadammens Skare af Stakler, der vanvidsgrebne styrter sig mod Vandet, som Englen rører. Der var et Lyn af Geni i Paradismuren, som himmeldristigt tænkt taarner sig omkring Scenen med Kristus og Røveren i Edens Have. Der flammede et andet Lyn af Geni i det Blik, som Pennina krydser med Hanna. Men først i 1894 kom med „Kristus i de Dødes Rige“ det hele Uvejr til Udbrud. Der maa ved den Tid have opsamlet sig et Overmaal af mægtige Skønhedsindtryk i Skovgaards bundmodtage- lige Sind. Thi det er, som havde en Sam- mentørning af saadanne Indtryk foranlediget den Eksplosion, der fremkaldte dette Billed. Det er — tilsyneladende ikke uden Kend- skab til Tintorettos Fremstilling af det sam- me Æmne (Christo in limbo, S. Cassiano i Venedig) — bygget over en Fantasi af Grundt- vig; dets Grundstemning er et Halleluja, hvori klinger Tonen fra Grundtvigs brusen- de Orgel. Men fraregnet nogle endnu skæl- nelige Drag af Michelangelo i Evaskikkelsen i Billedet har Sammentørningen i Skovgaards Sind af mange Steds fra modtagne mægtige Skønhedsindtryk medført, at ellers intet af disse lader sig enkeltvis paapege. Det er paa de storladne Formationer i Billedet bare kendeligt, at store Kræfter har tørnet sam- men og en stor Naturbegivenhed fundet Sted i en stor Kunstners Sjæl. Der synes efter denne vældige Udladning i 1894 at være paafulgt stillere Tider i Joa- kim Skovgaards Indre. Hans Kunst fik i hvert Fald et roligere — og paa et af dens væsent- ligste Omraader et noget mindre personligt — Præg. Alt imedens han stedse fortsatte Rækken af sine udmærkede naturalistiske Landskaber (med Motiver navnlig fra Hal- land) og forøgede det lille Tal paa sine Skild- ringer fra Grækenland (bl. a. med det dej- lige Billed af Karyatidehallen ved Erechthei- on), fandt hans religiøse Bevægethed tilfreds- stillende Udtryk i Giottos og hans samtidiges Figurstil. (Altret til St. Nikolajkirke i Svend- borg, Bebudelsen i Helligaandskirken, Mo- saikerne til Immanuelskirken, Forarbejderne til Dekorationen af Viborg Domkirke). Vel sprængte en Gang imellem hans sunde Sans og hans Sansers Sundhed den middelalder- lig asketiske Figurtegning, der under hans mandige Haand blev robustere, undersæt- sigere — og stundom ogsaa noget plump. Men med sit Forsæt gik han meget mere ud paa at bevare end paa at sprænge den gamle Kunsts Formler, ydmygt erkendende, at i Kirkens Kunst har Nutiden ringe Mulig- heder for at frembringe noget nyt, der kan maale sig med det bedste gamle. Paa andre Omraader har derimod Joakim Skovgaards dekorative Stil intet ladet tilbage at ønske i Retning af personlig Bearbejdelse af Over- leveringerne. Der blev til Tider ikke andet tilbage af disse i hans Stil end rent i Almin- delighed noget af al gammel Kunsts naive enkle Væsen. Man tænke paa hans Folke- visebilleder (Jomfru i Hindeham“, ,Jomfru i Fugleham“, „Urselille“). Man tænke frem for alt paa den store Vandfarvetegning af „Den nyskabte Eva“, i hvilken Eva ogsaa kunstnerisk svarer til sin Betegnelse som nyskabt, og i hvilken i det hele ikke et Gran af Lærdoms-Støv har affrisket Indtrykket af Tidernes, Menneskenes og Blomsternes frydefulde første Morgen. At han har magtet just dette Æmne just i denne tindrende rene Aand, viser maaske bedre end noget andet, at Joakim Skovgaard med al sin Kultur for- ener ikke blot en frisk, men en urfrisk Sans- ning af Skabningens Skønhed. Og det siger sig selv, at denne Ævne er en Kilde, der gennemrisler hans øvrige Anlæg og frem- bringer Frodigheden i dem. Men der er jo Sider af hans Kunst, som videre og finere bestemmer hans Personlig- hed, men som maa lades ude af Betragtning her, hvor Talen ikkun er om ren Maler- kunst. En stor og rig Virksomhed har Joa- kim Skovgaard udfoldet som Keramiker, og 218