Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

han har, ofte bistaaet af Th. Bindesbøll, paa flere andre Omraader af Kunsthaandværket brudt dette nye Baner her i Landet. Han har givet Tegning til Segl og Medailler, til Boghaandværk, til Møbler og andre Nytte- genstande og frem for alt til et Par ypperlige Springvand. Denne Lyst og Trang til at be- skæftige sig med de dekorative Kunster, er en Slægtstilbøjelighed. Den genfindes hos Niels Skovgaard, og den beskæftiger denne saa stærkt, at han, der er mindre frodig end Broderen, har en mindre (og en mindre be- tydelig) Virksomhed bag sig som Maler end den ikke mindre alsidige Joakim. Der findes ogsaa fra Niels Skovgaards Haand smukke Billeder fra Halland og fra Grækenland, et enkelt Forsøg i fantastisk Retning („Troldeskoven“), men intet saa stort i Fantasien som „Christus i de Dødes Rige“ og intet saa gigantisk planlagt som Dekora- tionen af Viborg Domkirke. Han er mindre eksplosiv end Broderen, endnu mere end denne en Grubler og Grunder, en Udgrund- er navnlig af talløse dekorative Indfald. Der er en Rigdom paa saadanne dekorative Ind- fald, ikke mindre i hans keramiske Arbejder end i hans Virksomhed som Raderer og Il- lustrator. I sidstnævnte Egenskab skabte han sig en egen nordisk Stil, der er sindbilledrig som Frølichs og samtidig knap og stræng som Constantin Hansens. Hans aller bedste Bedrifter er dog vistnok hans Arbejder af plastisk Natur. Hans Relief af Aage og Else, hans Ligsten over Birkedal og Hostrup, hans Monument i Skibelund-Krat hører til den monumentaleste Skulptur i Danmark. Navn- lig i de sidste af disse stort- og djærvtskaar- ne Værker grænser Afholdenheden fra alle andre Midler end de aller nødtørftigste Lin- jer og Former til den sublime Forsagelse af alt uvæsentligt, som Kunstens ældste Min- desmærker har lært os at agte som Kunstens højeste Visdom. De to Brødre nær paa mange Maader staar en tredie Kunstner, hvis Blik — opspilet, som det er, af ægte naiv Forelskelse i Natur- en og yderst bevidst, som det samtidig er, i sit saglige Syn paa den rent tekniske Del af Kunsten — røber en iøjnefaldende Blanding af Umiddelbarhed og Refleksion. Det er Landskabsmaleren VIGGO PEDERSEN. Hans Udvikling har været rig paa Faser, og den, hvori han for Tiden befinder sig, er maaske endda ikke den sidste og endelige af dem. Der bor en Eksperimentator i ham. Ikke blot har han været fremmest i Rækken blandt dem, der var virksomme for at faa Oliefarven afløst af et nyt Malestof; men han har ogsaa vovet sig ud over sit oprindelige og vedblivende egentlige Omraade og for- søgt sig baade i religiøse Æmner, i Fantasi- motiver, i Portræt- og Genrekunst. Hans Stil har paa disse vekslende Omraader været endnu mere vekslende, end den var det i hans Landskabskunst. Thi medens der i denne væsentlig kun fandt en eneste frugt- bar Krydsning Sted (med fransk synthetisk Kunst), fødtes hans Fantasifigurer eller reli- giøse Skikkelser af flygtige Forbindelser med Kunst af mange Slags, ligefra den gamle ita- lienske til den nyere tyske. Men alt imedens blev han mere alménkunstnerisk bestemt af at tilhøre den Skovgaardske Kreds. Bedst ser man det maaske i de Billeder, som og- saa han har malet fra sit Hjem og malet i næsten ganske samme Aand, hvori Joakim Skovgaard har malet sine. Men noget af den samme Aand er der ogsaa at finde i hans Landskaber. Rigtignok er der noget fransk i hans Tilbøjelighed for en yppig, stundom altfor yppig, fed og glinsende Kolorit; men samtidig er der noget ægte dansk, en grundt- vigsk Pathos i Udtrykket for hans kærne- fulde, ofte virkelig storladne Grundopfattelse af Naturen. Det er maaske ikke altid lige kendeligt paa hans Landskabsbilleder, at den Natur, de skildrer, er dansk; men at Sinde- laget, hvormed de er malede, er dansk, er altid kendeligt paa dem. Mere upersonligt opgaaende i alle Slags — iøvrigt højst rosværdige — Forsæt om deko- rativ Stil og i saa Henseende støttende sig stærkt snart til Viggo Pedersen, snart til Jo- akim Skovgaaard er den talentfulde, men i sin Personlighed hidtil usikre og ufærdige Landskabs- og Figurmaler JOHANNES KRAGH. Mere inderligt forbunden med den Skovgaardske Kreds i Kraft af sit Sinds Simplicitas er derimod den udmærkede Kunstnerinde ELISE CONSTANTIN-HAN- SEN, hvem ogsaa den dekorative Form falder naturligere, grundet, som den er hos hende, 19* 219