Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

paa dekorative Anlæg, hun aabenbart har faaet i Arv efter sin Fader. Det er dog hver- ken gennem Grækenland eller Italien: det er gennem Japan, at hun — og det samme kan siges om Brødrene Skovgaards Søster, Fru HOLTEN — har modtaget Indvielsen af sine dekorative Anlæg, dem, hun i Lighed med de japanske Kunstnere fortrinsvis an- vender paa Skildringer af Plante- og Dyre- verdenen. I alle Retninger, mod alle Tider og Lande, var de Øjne vendte, der i hine Dage — i Firsernes Slutning og Halvfemsernes Begynd- else — spejdede efter Former, hvori Kunsten havde Muligheder for at fornyes og forædles. Knap nogen anden havde dog i saa Hense- ende Øjnene med sig som JOHAN ROHDE. Hans omfattende Dannelse, hans klare In- telligens, hans Kendskab til Kunst og Kritik af Kunst gav ham med Rette en egen domi- nerende Plads indenfor Rækken af de Unge, af hvilke de fleste var yngre end han. Hans Kvistværelse i Nyhavn vil gaa over i Hi- storien; thi dér var i en Aarrække Central- stedet for Studiet og Drøftelsen af den mest moderne Kunst. Vel var det ikke meget her- af, som Rohde havde kunnet samle med sine beskedne Midler; det var et Billed af Gau- guin eller Denis, nogle Raderinger af Rops, en Tegning af van Gogh, en Suite Litografier af Redon, en Studie af Verkade, en Bog af Rysselberghe osv.; men det var nok til at danne Æmner for Samtaler med denne kloge og fordomsfri Mand, af hvem der kunde være blevet en udmærket Kunsthistoriker, hvis han ikke var bleven en udmærket Kunst- ner. Saa fordomsfri han end var som Kri- tiker, var han dog som Maler ikke af de uforsigtige, der vover sig langt ud i en en- kelt Retning. Han søgte snarere og fandt et Justemilieu mellem den gamle hollandske Landskabskunst og det moderne franske Maleri, idet han lærte af hin at skabe en de- korativ Holdning med et velvalgt Motivs Silhuetvirkning, og af denne at simplificere, for kort og knapt at karakterisere. Han havde først sent besluttet sig til at blive Maler, og dels derfor, dels fordi han vanskeliggjorde sig sin Uddannelse i Faget ved at være end- nu en af dem, der gjorde Forsøg med nye Malemidler, faldt Penslen ham tungt i Haanden. Men maaske netop fordi hans Bil- leder med deres talrige Overmalinger viste, hvorledes han atter og atter rettede sig selv for at naa det rigtige, — maaske netop der- for gjorde disse Billeder fra Ribe eller Ton- ning Indtryk af en ganske usædvanlig Ge- diegenhed. Stundom var de noget massive i Farven; men i Stemningen var de paa en egen Maade mættede og fortættede som Følge af den Energi, hvormed Motivernes Karakter var gaaet paa Klingen. Provinsfødt, som han var, bestod der mellem ham og hans Motiver, de gamle maleriske Smaabyer hjemme eller i Holland, et ægte og intimt Hjærteforhold. Det satte Grænser for de Stilens Formaliteter, som Rohde ellers nok kunde lide, og som han har ydet sin Hyld- est i et Par distinguerede, holdningsfulde Portræter. I Grunden var han dog — hvad maaske navnlig hans Studier fra Italien vi- ser — en Efterkommer af de gamle danske Malere, og at dømme efter hans sidste Ar- bejder — Prospekter fra Rom og fra Ribe — synes han ifærd med at forsage de nye, mere fordringsfulde Synsmaader og at have bestemt sig til at aquiescere ved de prøve- de gamle og fordringsløse. Anderledes med hans Samtidige, Kunst- nerparret HARALD og AGNES SLOTT- MØLLER, som i hvert Fald déri ligner hin- anden, at de ikke har slaaet det mindste af paa de Fordringer, hvormed de tidligt op- traadte og udfordrede. De havde ellers op- rindelig kun lidet fælles af Naturen. Han var udrustet med et rigt Talent for det pro- fessionelle; hun var i saa Henseende snarest temlig fattig. Hendes kunstneriske Begavelse var overvejende digterisk; hans overvejende malerisk. Hun sværmede i det blaa for Mid- delalderen, han dyrkede Modelstudiet, der for hende var et pinligt nødvendigt Middel, for ham et Maal i sig selv. Tidligt smittede hun ham imidlertid med sin Tilbøjelighed til aandrig Tankeleg, ligesom hans letbevægede Sind blev en klangfuld Sangbund for hendes Pathos. En Rejse, de i 1889 gjorde i Fælles- skab, og paa hvilken de første Gang saa Ita- lien, stemte dem yderligere sammen, idet den stemte dem begge op til en stor Be- gejstring for Stilen som den aristokratiske Kunsts Adelsmærke. De kom hjem og satte 220