Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Tagen i sin Helhed fattes der da ogsaa nu, saa lidt som før, den danske Malerkunst den Enhed, der giver en Kunst dens nationale Præg. Vi er ganske vist ikke længere saa barnligt — man kunde ogsaa sige saa udan- net — uberørte af Europa, som vi var det i den lange Tid mellem Eckersberg og Krøyer, samfulde 70 Aar, i hvilke de største og mærkeligste Fænomener kunde vise sig paa Kunstens Himmel i det Fremmede, uden at et Øje i Danmark tog Notits deraf. Vore Maleres Kendskab til fremmed Kunst fra Fortid og Nutid forraader sig nuomstunder ofte nok i deres Værker. Men endnu hævder vor Malerkunst sin Danskhed trods alle Paa- virkninger udefra. Den har jo vedblivende den Begrænsning, der i første Række er en Følge af Grænserne for det lidenskabsløse og fantasiløse danske Naturel. Den hævder maaske i det hele sin Danskhed mest i Kraft af det meget negative i dette nøgterne, kri- tiske danske Naturel med dets fintmærkende Instinkt til i alle Forhold at undgaa det Latterlige. Deraf, af det Latterlige, var der altid yderst lidet i dansk Malerkunst. Des- værre udeblev dermed ogsaa som Regel det Sublime. Var det Frygten for det Lat- terlige, der var Skyld i, at vi saa sjæl- dent naaede det? Næppe alene. Kun Ge- nierne naar det, og paa saadanne har vor Malerkunst altid været lige saa fattig, som den har været rig paa udmærket Talent. Denne den maadeholdnere Form for kunst- nerisk Begavelse har sammen med det maa- deholdne danske Naturel været de bestem- mende Grænser for Danmarks Malerkunst. Grænsernes Snæverhed er dens Svaghed; men at den alle Dage har kendt og erkendt sin Begrænsning er dens Styrke. Deraf dens indre Sandhed, deraf dens Danskhed, deri dens Adkomst til vor Kærlighed. 4