Om de engelske Veie

Paterson om Veie. 109 Størrelse, ville saaledes sammenfoies, som naar de vare siagne af storre Steen". Herover afgav MacAdam folgende Betcenkning: "Den Vei, De har sendt mig en Beretning om, er egen i Henseende til dens Beliggenhed, men kan destiagtet ret vel forbedres. Stranden, den gaaer over, bor giennem- soges, det vil sige, de stsrrr Kieselstene (pebbles) omhyg- gelige» borttages fra Overfladen, fores til Siden af Veien, og der siaaes, ikke til, som Deres Conducteur (surveyor) siger, den af mig foresiaaede Størrelse, som er 12 Lod, men mindre, nemlig til 6 eller 8 Jeg maa ogsaa giore Dem opmærksom paa, at runde Steen, som siaaes i to Stykker, ere næsten ligesaa bevægelige og ligesaa lidet skikkede til at sætte sig fast i en Vei, som om de vare vedblevne at være rnnde. Stenene ber derfor, uden Hensyn til deres Vcrgt, siaaes saaledes, at de have saa mange Kanter, fom mneligt. Ingen store Steen bor blive tilbage paa Bnnden af Veien, thi de ville arbeide sig op mellem de siagne Steen, af hvilke Veien er dannet, men Overfladen, paa hvilken Veien stal lcegges, bor forsi tilberedes ved at borttage de store Steen (jeg mener alle over 12 Lod), og maaffee ved *) Paterson anbefaler til Msnftermaal en Ring, 2^ Tomme i Diameter. Han forsikkrer, at hvis Stenene ere slagne saa smaa, at de fra alle Sider gaae giennem denne Ring, saa ville ikke 5 af 1,000 veie over 8 Lod, men, ved at tage en Vægt af 12 Lod til Mønster, vil der sindes flere end 20 af 1,000, som ikke ville gaae giennem en Ring af endog 3 Tommer. Jvfr. Noten Pag. 41 og Pag. 129.