Om de engelske Veie

Paterson om Veie. Ill sior Byrde, uden en tilstrækkelig Masse af Materiale. Hvor der ikke er Overfiodighed heraf, anseer han derfor ikke MacAdams Maade at forbedre gamle Veie anvendelig. Da Forfatteren endnu ikke var tilfredsstillet ved disse Meddelelser, henvendte han sig atter til den sidstnævnte Veiconductenr, sømsvarede, at alle de Gronsteen (whin- stone), han bruger, flaaes til en Vcrgt af 8 Lod, som han finder en passende Størrelse, hvor Sliddet er maadet ligt, og Vunden tor,men han troer næsten, at de blive for smaa, hvor Veien er overffygget af Trceer, Bunden fug- tig, og Sliddet betydeligt. Thi, naar Veien er siidt saa meget, at Stenene, i Stedet for 8, kun ere 4- Lod eller saa omtrentafVægt, saa lider den, naar den er halvvaad og halvtør, meget betydelig Skade derved, at Stenene rykkes ved VognhiUlene fra et Sled til et andet. Dette, till ir gemed den store Bekostning, er den eneste Indvending, han har mod MacAdams System. Han indrømmer, at der nu er meget færre Spor i de ham anbetroede Veie end for, men mener, at dette ikke allene kan tilffrives Stener nes formindskede Størrelse, men tillige og mere bevirkes ved den Omhu, man har for at forebygge ethvert Spor. Saale- deserder, hele Vinteren igiennem, paa et Veisiykke, som ikke nærmere er angivet, ansat tre Mand pr. Miil, hvis eneste Ver stcrftigelse er, at strabe Dyndet bort, og passe paa, atingen Spor vise sig. Endelige« anfører han, aldrig at have fulgt MacAdams Maade, at lade en Vei aldeles opsiides inden den Udbedres, og da at lcrgge en heel ny, hvorimod han har repareret Veien, inden den blev meget siet, i det