Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920
Forfatter: W.A. Koch
År: 1920
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Sider: 79
UDK: 334(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000191
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
sier, denne som en af sine faste Kunder, men efterhaanden som Dansk An-
dels Ægexport kom rigtig i Gang og fik en udvidet Kundekreds, viste det
sig, at de engelske Brugsforeninger kunde hjælpe sig med en mindre fin og
billigere Vare. At Opmærksomheden blev rettet paa de af Dansk Andels
Ægexport udførte Æg, skyldtes ikke alene, at disse var virkelig nylagte, men
ogsaa, at de tillige var velsorterede. Paa en Udstilling i Krystal Paladset i
Aaret 1895 udstillede Selskabet sine Æg og vandt derved mange nye Kunder.
De store Sorteringer vakte ganske naturlig mest Opmærksomhed i England,
hvor Omsætningen jo fremdeles foregaar efter Stykketal, og blev Genstand
for den ivrigste Efterspørgsel, hvilket igen foraarsagede en højere Pris pr. Pd.
for store end for smaa Æg. Denne Prisforskel maatte, saa længe den gjorde
sig gældende paa Verdensmarkedet, følges her hjemme bedst mulig for at
øve Retfærdighed, derved at Producenterne virkelig opnaaede den Pris, der
tilkom dem, ikke alene paa Grund af Æggenes reelle Kvalitet som nylagte,
men tillige i Forhold til den Sortering, de leverede Æg maatte falde ind
under. Der har saaledes derfor tidligere især i Foraarstiden været en Forskel
i Selskabets Notering for store og smaa Æg, saaledes at Æg, der vejede 12
Kvint (60 g) og derover, regnedes for store, og Æg derunder som smaa.
Som en naturlig Følge af den højere Pris, kom man i Udlandet til at
lægge Mærke til Prisforskellen mellem de forskellige Sorteringer og ser nu
der ofte sin Fordel ved at vælge Æg af middel eller endog af mindre Sor-
teringer, grundet paa, at man derved sparer adskillige Kroner pr. Kasse Æg
og opnaar samme Stykketal, da Antallet af Æg pr. Kasse jo er det samme.
Som Følge af den Udvikling, som Sagen saaledes fik, gik man efterhaanden
bort fra den „dobbelte Notering". Der synes iøvrigt stadig at være Ud-
sigt til, at Æg af Middelstørrelse absolut vil blive foretrukket frem for de
store Sorteringer, saa ved Udvalget af Avlsdyrene er der sikkert ikke saa
megen Anledning til at lægge Vægt paa, at disse lægger de meget store Æg,
som paa Ægantallet og Øgelse af Produktionen i Efteraars- og Vintertiden.
Med Begejstring sluttede Ægproducenterne sig til Selskabet først i Jyl-
land, særlig i Vejleegnen, og straks efter paa Øerne, og efter at det første
Aar var afsluttet, var der allerede indmeldt 63 Ægsalgskredse i dette, og Om-
sætningen udgjorde i første Regnskabsaar 95,124 kg Æg til Værdi 80,118
Kroner. I Foraaret 1896 omfattede Selskabet over 200 Kredse, skønt det stod
uden Driftskapital og Ægpræserveringsanstalter. I Marts 1897 var Kredsenes
Antal vokset til 300 med c. 15,000 Medlemmer, i Aaret 1900 til 375 med
21,500 Medlemmer, og Selskabet har nu, som anførte Oversigt viser, c. 540