Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

15 Man skal iøvrigt ikke gaa i Enkeltheder med Hensyn til Udvalgets mange Betragtninger vedrørende Statsbanernes Værksteder, der for en Del har mere teoretisk ond praktisk Interesse, men indskrænke sig til at fremhæve, at det for Økonomiens Skyld er af største Vigtighed, at Værkstedsdriften ikke udvikles og udvides ved Indførelse af Selvfabrikation af Genstande, som kan købes andet- steds, men saa vidt muligt begrænses til Udførelsen af Reparationer, hvad der er dens Bestemmelse. Selv om det kan tænkes, at enkelte Ting kan fremstilles lige saa billigt eller maaske ubetydeligt billigere, end de kan købes hos private Leverandører, bør der dog holdes igen, thi Selvfabrikationen fremmer Forøgelsen af Arbejderstyrken og dermed af Pensionsbyrden, fører til Krav om kostbare Værkstedsudvidelser og frister den teknisk interesserede Værkstedsingeniør til at lade sig fange af Opgaver, som ligger udenfor dem, han først og fremmest bør varetage. Forinden man gaar over til at omtale Forslaget til den egentlige Orga- nisation af Værkstedsledelsen, maa man gøre opmærksom paa, at den nuværende Ordning af Magasin- og Regnskabsvæsenet er ble ven misforstaaet af Statsbane- udvalget. Ordningen af disse Forhold er nemlig ikke forskellig i Aarhus og Kjøbenhavn, men begge Steder er Værkstedsmagasin, Værkstedsregnskab og Ma- skinkredsenes Regnskab underlagt en Regnskabsfører, der ikke sorterer under Værkstedsbestyreren, men direkte under Maskindirektøren. Der ses iøvrigt intet at være til Hinder for, at Værkstedsmagasinet og Værkstedsregnskabet under- lægges V ærkstedsbestyrerne. I selve Organisationen af Værkstedsledelsen har Udvalget foreslaaet ind- skudt en ny Melleminstans mellem Ingeniører og Værkmestre, nemlig en Over- vær lemester, af hvem det forlanges: 1) at han skal have Tilsyn med samtlige Værkmestres Gerning, 2) at han skal have Overtilsyn med Udførelsen af Arbejderne i Værkstedet i det hele, 3) at lian skal have sin Opmærksomhed særlig henvendt paa Forbedring af Ar- bejdsmetoderne i Værkstedet^ 4) at han skal have sin Opmærksomhed særlig henvendt paa Fastsættelsen og Revisionen af Akkordpriser, og 5) at han skal forestaa det Kontor, der udfører den Regnskabsføring og det Kontorarbejde, som nu bestrides af Værkmestrene. Betragter man nu blot Punkterne 3 og 4 og erindrer, at følgende Haand- værk er repræsenterede i Statsbanernes Værksteder: Maskinarbejde, Kedelsmed-, Grovsmed- og Kobbersmedarbejde, Metal støbning, Karetmagerarbejde, Snedker- arbejde, Glarmesterarbejde, Sadelmagerarbejde og elektroteknisk Arbejde (der- under Tilvirkning af elektriske Akkumulatorer), vil man forstaa, at den Over- værkmester, der skal være i Stand til at bedømme Arbejdsmetoder og Akkord- priser i alle disse Fag, maa sidde inde med en Viden, som man ikke kan forud- sætte at finde hos Enkeltmand, og da navnlig ikke hos en Mand, der kun er praktisk uddannet i et enkelt af de mange Fag. Skulde man alligevel finde den rette Mand til den omhandlede Stilling, tør man forudsige, at det vilde være ham, der blev den egentlige Værksteds- leder. Men herved vilde Værkstedsbestyrer og Ingeniører efterhaanden glide ud af den direkte Forbindelse med Arbejdet i Værkstedet, hvilket vilde være til stor Skade for hele Værkstedsdriften, thi kun gennem den intime Samvirken mellem Teori og Praksis naar man fremad i Maskinteknikken. Dette Forhold