Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

co kommende sagkyndige Afdelingsdirektør er bragt i Stand til at bedømme den økonomiske Virkning af trufne Foranstaltninger og har kunnet kontrolere hen- holdsvis Trafik-, Bane- og Maskinkredsenes budgetmæssige Forbrug, bliver nemlig helt opgivet ved den foreslaaede Nyordning. Man er her af den Mening, at en Distriktsordning paa de danske Stats- baner som den af Udvalget foreslaaede vil være forfejlet, og dens Nytte og Nød- vendighed ses da heller ikke at være tilstrækkelig begrundet i Udvalgsbetænk- ningen. Undersøger man saaledes de Bemærkninger, hvormed Udvalget ledsager Forslaget, vil man finde, at Begrundelsen i Hovedsagen hviler paa nogle almin- delige Bemærkninger om, at den nuværende Ordning har vakt ringe Tilfredshed, blandt andet lios „den lokale Befolkning“, at den dermed tilsigtede Decentrali- sation ikke er opnaaet, at Forretningsgangen er omstændelig, saa at Sagernes Gang forhales, at Samarbejdet mellem Kredsbestyrerne har et tilfældigt Præg o. s. v., men man savner nærmere Oplysning om, hvad det er, der ikke tilfreds- stiller den lokale Befolkning ved den nuværende Ordning, hvilken Del af For- retningsgangen, der er for omstændelig, hvilke Sagers Ekspedition, der er bleven forhalet, hvad det er for et Samarbejde, der bør bringes ind under fastere Former o. s. v. Hvis endelig Udvalget har fundet, at større Decentralisation virkelig er en Nødvendighed, burde det dog kunne paavises nøjagtigt, hvad det er for en Myndighed, som Centralstyrelsen drager til sig med Urette i Steden for at over- lade dens Udøvelse til den stedlige Ledelse, thi saa længe dette ikke er fuldt oplyst, bliver alle Forsøg paa at reformere og omorganisere i Virkeligheden kun en Eksperimentere«, som kan blive farlig nok. Hertil kommer, at hvis den foreslaaede Ordning skal gennemføres, saaledes som den bør det, om der da skal være Mening i Tingene, vil Forsøget herpaa blive meget bekosteligt, og derved kommer den i Udvalgsbetænkningen Side 53 opførte Lønningsoversigt til at give et alt andet end paalideligt Billede af, hvorledes Lønningsudgifterne til Statsbanernes højere Tjenestemænd efter Indførelsen af Udvalgets Reformer vil stille sig. Om nogen Besparelse bliver der i alt Fald ikke Tale, og man tør med temmelig stor Sikkerhed udtale, at den foreslaaede Ordning med dens tre regn- skabsførende Distriktsledelser og en Tredeling af Revisionen i Forbindelse med den foreslaaede nye Regnskabsordning vil medføre en Stigning af Statsbanernes Administrationsudgifter paa mange Hundrede Tusinde Kroner aarlig. Af Hensyn til Samarbejdet mellem Lederne af den daglige Tjeneste er Distrikterne heller ikke nødvendige. Ligesaa lidt som man for Tiden for Sam- arbejdets Skyld har indordnet Kredsene, der virker som store Sektioner, i Ram- mer, har Udvalget stillet Forslag i saa Henseende med Hensyn til de mindre Sektioner, som efter dets Mening bør forestaa den daglige Tjeneste. Det Sam- arbejde, som maa finde Sted mellem Sektionerne, kan nemlig meget godt foregaa mellem de ligestillede Sektionsledere i Henhold til Instrukser, der en Gang for alle fastsættes af Centralstyrelsen. Kun med Hensyn til Samarbejdet mellem 7?«/iÄ:sektionerne indbyrdes liar man under den nuværende Ordning gjort den Erfaring, at det er nødvendigt, naar man vil undgaa Behandling i Censtralsty- relsen af en Række Sager vedrørende den daglige Drift, at have Organer til at tilvejebringe Samarbejdet mellem Trafiksektionerne. Man har hidtil hjulpet sig paa den Maade, at man har overdraget Trafikbestyreren i 1. Kreds, som har Sæde i Kj»benhavn, og Trafikbestyreren i 3. Kreds, der har Sæde i Aarhus, henholdsvis for Sjælland-Falsters og for Jylland-Fyens Vedkommende at udføre